Blæksprutterne kommer, og du skal lære at spise dem

Fiskebestanden er generelt faldende grundet overfiskeri. Dermed ser man også et fald i antal af fanget fisk hos nogle af de store fiskearter i Danmark, som torsken, rødspætten, blåmuslinger og sild (her var tallene dog for store til at inddrage i grafen). I de to nedenstående grafer viser vi udviklingen af "landet fisk". Begrebet dækker over den mængde fisk, som fiskere bringer med sig i land efter fangst. Det kan være en god indikator på, hvor mange fisk af en bestemt art, der er i havet. På figuren du møder først under denne tekst, kan man se forskellen på landet fisk i 2013, og hvordan de store grupper af fisk udover markel er faldet markant mængdemæssigt i 2024 (her er det angivet i tons). Den næste figur med de pinke søjler viser de samme tal blot for blæksprutter, hvor den er steget fra 43,6 tons til 282,4 tons, med udgangspunkt i årene 2013 og 2024

Selvom udviklingen af blæksprutter er stigende, skal I lige være opmærksom på størrelsesforskellen på y-aksen. Landet blæksprutter i 2024 er altså 282 tons, hvor landet torsk er lidt over 6 tusind tons. 

Blækspruttebestanden er en af de eneste fiskearter, der er stigende i det danske farvand. Vi har tal på fangsten af blæksprutter siden 2013, og siden da er tallene nærmest kun gået en vej. Dog var det en ekseptionelt godt år i 2023 for fiskerne, når det kom til at fange blæksprutter. Derfor har vi taget udgangspunkt i de to år, for at vise, hvor store en udvikling, der er sket på en 10-årig periode. Grafen kan også være med til at forklare, hvorfor der måske kommer lidt mere blæksprutte på bordet i fremtiden.

Stigningen i landingerne af blæksprutter i Danmark kan især ses på de tre danske farvande, hvor der fanges flest blæksprutter. Landingerne fra år til år varierer, og især i 2023 blev der fanget mange blæksprutter. Generelt er antallet af blæksprutter, der bliver fanget i Skagerrak, Nordsøen og Kattegat stigende. Nedenfor kan man se udviklingen siden 2013.

Blæksprutter er blevet mere synlige på det danske marked siden 2013. De danske farvande er fyldt med blæksprutter og har siden 2013 oplevet en markant stigning. I 2023 oplever Danmark et decideret blæksprutteboom.

Prisudviklingen beregnes ud fra et forbrugerprisindeks, der tager højde for inflationen i økonomien. På den måde kan man nemmere få et sammenligneligt billede af, om varer faktisk er blevet dyrere.

Løbende priser: Det prisniveau, der gælder for det aktuelle år.

Faste priser: Priser, der tager højde for inflationen, og som er beregnet ud fra et basisår.

CO₂e/kg står for "kuldioxidækvivalenter per kilogram" – og det er en måde at måle, hvor meget en fødevare (eller et produkt) belaster klimaet.Det er en samlet måleenhed for alle de drivhusgasser, der bidrager til global opvarmning – ikke kun CO₂, men også metan (CH₄), lattergas (N₂O) og andre gasser. De omregnes til én fælles enhed: hvor meget de svarer til i CO₂. I nedenstående graf viser vi, hvor meget CO₂e, der udledes pr. kg af nedenstående proteinkilde. 

Fisk og skaldyr er blandt en af de mest handlende fødevaregrupper i Danmark, og heri indgår også blæksprutter. Vi eksporterer næsten lige så mange fisk og skaldyr, som vi importerer, hvilket er med til at understrege fisk og skaldyr som fødevaregruppe fylder meget i international handel.