NYHED:

Børneorganisationer går 'undercover': Skal beskytte børnene som ”digital gårdvagt”

11 nye anbefalinger fra "Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv" skal skærme skolebørn fra negative følgevirkninger på de sociale medier.

Ifølge rapporter, er sociale medier børns foretrukne hverdagsaktivitet
Offentliggjort

De 11 anbefalinger:

1. Forældre skal nemt kunne finde rådgivning ift. deres børns digitale liv

2. Fokus på flere fysiske fællesskaber

3. Målrettede kampagner og værktøjer

4. Børnesikring af smartphones

5. Digitale gårdvagter

6. Analyse af børns SoMe-brug

7. bedre beskyttelse af digitalt udsatte unge

8. Tilsynsmyndighed skal kunne påbyde sociale medier at nedtage indhold

9. Etablering af institution, der håndterer tvister mellem brugere og onlineplatforme

10. Tilsynsmyndigheden skal have ressourcer til at kunne håndhæve regler overfor techgiganter

11. Øget fokus på digital børnebeskyttelse i EU

En ny alliance, bestående af bl.a.af Børns Vilkår, Red Barnet, og Digitaliseringsministeriet, har udgivet 11 råd, med henblik på at sikre børns færden på de sociale medier. ”Anbefalingerne vil, hvis de bliver gennemført effektivt, forbedre børn og unges sikkerhed og tryghed online”, udtaler Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær - Red Barnet, via KL.

De 11 råd skal beskytte de unge ved bl.a. at indføre digitale gårdvagter, der ifølge alliancen ”skal holde øje med om tech-giganterne lever op til deres ansvar for at beskytte børn online”, ved selv at være til stede, hvor børnene færdes. 

Som en del af gangvagt-ordningen vil organisationerne løbende overvåge platformene for skadeligt og krænkende indhold for at sikre at tjenesternes sikkerhedsforanstaltninger virker. Det er derfor også gårdvagterne, der vil have ansvaret for at indrapportere deres erfaringer til tilsynsmyndigheden.

Vi bilder os ikke ind, at de 11 anbefalinger fjerner alle problemer fra den ene dag til den anden – men de markerer et nødvendigt skridt på vejen”, udtaler Digitaliseringsministeriet i en skrivelse. 

/Ritzau/

Powered by Labrador CMS