Daniella efterlod et venskab og sit gamle jeg, da hun flyttede fra hjembyen

”I starten var det svært for mig at flytte til Århus.

Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, hvor jeg hørte hjemme. Jeg havde ikke længere noget værelse hos mine forældre i Viborg, og samtidig boede jeg med nogle vildt fremmede i Århus.

Der gik nok et par måneder, før jeg for alvor talte med dem, jeg bor sammen med.

Hjemme i Viborg havde jeg en veninde, som betød meget for mig.

Hun sagde, at folk skulle gøre sig fortjent til hendes respekt, og det kunne man mærke på hende. Hun var en dominant type.

Jeg havde det omvendt. Folk fik min respekt, indtil de havde bevist, at de ikke fortjente den. Men vi blev venner alligevel. Vi klikkede bare og talte godt sammen fra starten af.

Vi blev for alvor venner halvvejs gennem 3.g, fordi jeg gik i klasse med en af hendes veninder, som vi lærte hinanden at kende igennem. Vi blev meget tætte, meget hurtigt.

Vi snakkede sammen hver dag, og det blev nærmest en tryghed for mig at have hende. Jeg tror, at vi begge havde brug for hinanden dengang. Vi var begge nok lidt i en identitetskrise.

Hun hjalp mig ud af min skal, og viste mig, at jeg godt kunne finde ud af at tale med fremmede. At jeg godt måtte ændre mig. Jeg skubbede også lidt til hende, og hjalp hende med at finde nogle af sine mere kreative sider frem.

Folk sagde til mig dengang, at jeg havde ændret mig. Jeg synes, at det var irriterende, at de pointerede det, for jeg havde bare brug for den ændring.

Men til sidst blev det for meget. Vi var nok egentlig blevet for tætte.

Det byggede sig op over noget tid. Gradvist gav hun mig det mod, som det krævede at sige fra overfor hende, når jeg følte hun trådte på mig.

Lige meget hvor meget hun påvirkede mig, skulle jeg stadig kunne tage ansvar for, hvordan jeg selv opførte mig.

Vi afsluttede vores venskab en måned efter jeg flyttede til Århus. Det tog hårdt på mig, fordi vi var sammen hver dag, og var blevet så tætte.

Jeg voksede meget i det venskab, men nu var det tid til at være mig selv.

Nu kan jeg fokusere på mig selv og de nye mennesker, jeg har mødt her i Århus. Nu har jeg tid til at tænke på hvem Daniela er i Århus, og ikke hvem hun var i Viborg.”

Daniella Huang, 22 år, filosofistuderende.