Danskerne er lykkeligere på landet end i storbyen

For seks år siden boede Pernille Sommer med sin familie i en lille lejlighed i København. I dag bor de i en landsby uden for Sønderborg med hus, have og plads til børnene.

”Jeg savner lidt at være dér, hvor alt sker – som koncerter og events,” siger hun. 

”Men det er guld værd at have naturen tæt på, og det sociale betyder rigtig meget for mig.”

Danmark er kendt som et af verdens lykkeligste lande. Dog viser en ny rapport fra Realdania at der er forskel på land og by: Folk i land -og oplandskommuner trives bedre end dem i storbyerne – selv om byerne tilbyder flere muligheder og højere indkomster.

Høj livskvalitet handler ikke om penge

De fire største byer i landet – København, Aarhus, Odense og Aalborg – ligger blandt bunden, når det gælder livskvalitet.

Ifølge rapporten er gennemsnittet her – foruden hovedstaden – 0,19 point lavere end i landkommunerne.

Men hvis storbyens tilgængelighed og høje indkomster ikke er opskriften på det lykkelige liv, hvad er så?

Svaret er tryghed, godt naboskab og adgang til natur konkluderer rapporten, som også fremhæver at støj og trængsel trækker ned i byerne.

Lektor Jens Fyhn Lykke Sørensen fra Center for Landdistriktsforskning har lavet en analyse, der peger på, at man netop skal fokusere på mere end blot økonomisk vækst, hvis man skal mindske lykkegabet.

Et stærkt lokalsamfund

Udover de ovenstående forudsætninger defineres et stærkt lokalsamfund også som et sted, hvor man hilser på hinanden, siger journalist, analytiker og forfatter Karen Lumholt, der beskæftiger sig med lokalsamfund. Hun understreger betydningen af disse små relationer:"

”De lette, uformelle og tilsyneladende flygtige relationer har vist sig at være utrolig vigtige for ens livskvalitet og trivsel” siger hun, ”bare det at man føler sig hjemme i et område og føler sig set”.

En ny undersøgelse fra AAU viser at flere børnefamilier flytter fra storbyen, og det er ikke udelukkende grundet de høje boligpriser.

”Det der trækker folk ud i lokalområderne, er fællesskab, natur og de små trygge og nære institutioner”, siger Karen Lumholt, som ser samme tendens.

Centralisering udfordrer lokalområderne

Men netop dette forudsætter, at de mindre institutioner kan overleve ude i lokalområderne.

Centraliseringen er kommet med den konsekvens, at flere små institutioner er blevet slået sammen. På samme måde har digitaliseringen fjernet nogle af de fysiske mødesteder, der er så vigtige for vores trivsel, forklarer Lumholt.

Digitaliseringen kommer da også med goder. Det har muliggjort fjernarbejde, og dermed øget mulighederne for at arbejde uden for byen.

Kan man skabe ’lokalområdefølelsen’ i byen?

Vil man mindske lykkegabet og gøre storbyen lykkeligere, peger Jens Fyhn Lykke Sørensens analyse på behovet for stærke sociale relationer, grønne områder og bedre integration i storbyerne.

Karen Lumholt fortæller da også, at de i et land som Bhutan måler landets udvikling – ikke på BNP – men på et lykke-indeks, hvor stærke lokalsamfund er en af de vigtigste faktorer.

Hun forslår, at man kan tage ved lære, og prioriterer anderledes ved at have mere fokus på stærke lokalsamfund.

Pernille Sommer har i hvert fald aldrig fortrudt familiens beslutning om at flytte fra storbyen:

 ”Jeg vil gerne give mine børn den opvækst jeg selv har haft – hvor de er lokale nede i fodboldklubben, de kender naboerne, og leger med de andre børn på gaden”.