Danskerne har mere tillid til EU end til Folketinget og Regeringen - for første gang nogensinde 

Krig i Europa og Trumps uforudsigelige politik har vendt op og ned på danskernes tillid til politiske institutioner. EU ligger nu i toppen 

Danskernes opbakning til EU er steget markant de seneste år
Offentliggjort

Danskernes forhold til EU har i årtier været en blandet fornøjelse, men de seneste år har danskernes forhold dertil ændret sig markant. Fra skepsis til tillid - en udvikling som er drevet af global uro, geopolitik, forsvars- og handelspolitik.

Det viser den seneste tryghedsmåling som er foretaget af TrygFonden.

Tilliden til EU er siden 2017 steget med 1,4 point på en 10-points-skala og befinder sig nu på 6,7 point, mens Folketinget og regeringen sakker bagud.

Danskernes tillid til de politiske institutioner

Global uro og Trump-effekten

Rapportens nøgletal

  • Kun syv procent ser USA som en allieret (mod 54 procent i 2023)
  •  19 procent ser nu USA som en modstander
  • 92 procent mener, at Danmark bør satse mere på Europa end USA for sikkerhed.
  • Kun 7 procent er uenige i, at EU’s forsvarssamarbejde skal udbygges hurtigst muligt.
  • 78 procent tror ikke, Putin stopper ved Ukraine.
  • 55 procent støtter at sende soldater til Ukraine som led i en fredsløsning.
  • 41 procent frygter, at krigen i Ukraine kan udvikle sig til atomkrig.
  • Generel tryghed er faldet til det laveste niveau siden målingerne startede.

Tilliden til EU passerede middelpunktet fem under Trumps første periode og voksede fortsat under Corona-pandemien, Ruslands invasion af Ukraine, Gaza-konflikten og senest Trumps comeback i Det Hvide Hus.

Ifølge rapporten har global uro, Ruslands invasion af Ukraine, konflikten i Gaza og Trumps "America First"-politik samt hans gentagende trusler om at overtage Grønland skabt tvivl hos danskerne om USA som vores store beskytter. Kun syv procent (1,6) af danskerne mener, at USA er en allieret. I 2023 var dette til på 54 procent. Samtidig mener et flertal, at EU's samarbejde om forsvar skal udbygges hurtigst muligt (4,2). 

Grænseoverskridende problemer

Presserådgiver i EU Johan Jensen peger på, at udviklingen hænger sammen med, at problemerne som Danmark står over for, ofte er større end vi selv kan håndtere dem.

"Jeg tror generelt set, at den stigende opbakning til EU kommer af, at danskerne godt kan se, at de problemer, vi har i Danmark, ofte har en tendens til at være grænseoverskridende. Kig bare på klimaområdet, migration, flygtningeområdet og den store europæiske udfordring på konkurrencedygtigheden."

Ifølge Johan Jensen har Donald Trumps anden præsidentperiode også haft indflydelse på udviklingen.

 "Der er jo enormt meget, der har forandret, sig efter vi har set Trump overtage igen. Vi ser et andet politisk landskab i Europa, og nogle af de ting, som vi før har været garante for, bliver vi nødt til at rulle tilbage."

 Forsvar og sikkerhed i fokus

Næstformand for Europaudvalget Henrik Møller mener også, at Trumps førte udenrigspolitik har været en drivkraft for den stigende tillid til EU.

”Vi har ikke længere den sikkerhed for, at USA står bag os i sikkerhedspolitiske spørgsmål. Samtidig har Trump med sin toldpolitik og sine afgifter nærmest ført sig frem, som om han var i handelskrig med Europa,” siger han.

 Henrik Møller henviser til en udtalelse fra den norske forsvarsminister for at understrege den geopolitiske alvor

 “Hvis USA forlader NATO, så skal EU være i stand til at kunne forsvare sig selv.”

Mere EU, mindre USA

 Martin Lidegaard mener, at danskernes voksende tillid til EU skal ses i lyset af unionens stabilitet og værdisæt “EU er jo et regelbaseret system og har på en række centrale områder fastsat regler, som jeg tror, danskerne bakker meget op om. Det gælder inden for menneskerettigheder, demokrati, beskyttelse af minoriteter samt klima og miljø.” siger han.

Derudover spår Martin Lidegaard også, at unionen får endnu mere indflydelse i dansk politik. 

“Jeg er ikke i tvivl om, at Europa og EU kommer til at spille en større rolle end dansk politik, fordi USA kommer til at fylde mindre, og fordi ingen lande i Europa har en stemme i den her nye verdensorden, hvis ikke vi står sammen.”

Powered by Labrador CMS