De unge binge-drikker, mens de ældre foretrækker en lille en
En lille gewesen til middagsmaden er ikke et sjældent syn for Carlo på 71 år. 18-årige Marie derimod foretrækker at tage revanche om fredagen.
Når Carlo og hans kone Kirsten sætter sig ved middagsbordet er de ofte akkompagneret med en let frokost. Ved siden af står en lille, kold øl. Sådan har det været i mange år og sådan må det gerne blive ved med at være.
En ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser, at de to aldersgrupper, der i højest grad bryder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, om indtagelsen af maksimum 10 genstande om ugen, er de unge i alderen 18-29 år og de ældre i alderen 60-74 år.
Dog er der en stor forskel i måden, de indtager alkohol på.
Susanne Højlund, lektor hos Institut for Kultur & Samfund, ser klare adfærdsforskelle blandt de to generationer.
“Deres tid og engement udenfor hjemmets 4 vægge er vidt forskellige”
Denne adfærdsforskel mener Michael Jensen, Teamleder hos Alkohol og Samfund, kan ses på aldersgruppernes alkoholvaner.
“De unge drikker for at blive fulde, hvorimod de gamle har et alkoholforbrug, de har taget med sig gennem livet, og nu har fordelt ud over ugen.”
I Rapporten viser tal, at 57% af de 60-74-årige drikker mindst 2-3 gange om ugen. Hos gruppen 18-29-årige ligger tallet på 35%. I følge 71-årige Carlo, er han en del af en generation, hvor kulturen ligger til grund for deres drikkevaner.
“Dengang vi var yngre, der var det meget almindeligt, også til frokost og på arbejdet, at man fik en lille gewesen.”
I følge Michael Jensen kan en af forklaringerne for det ældre segments hyppige indtag af alkohol også være, at de er fra en tid, hvor den usunde side af alkohol ikke blev belyst på samme måde, som den gør i dag.
En anden kultur
18-årige Marie Skydt, som til dagligt er studerende på Århus Statsgymnasium drikker gennemsnitligt en gang om ugen, og for hende er årsagen til indtagelsen af alkohol klar:
“Det er sjovt at drikke og blive lidt fuld. Det bliver lidt mere frit, når man drikker. Folk tør at snakke lidt mere sammen i større grupper og med mennesker, man ikke kender så godt”
Det præsenteres i Rapporten, at 15% af de 18-29-årige “binge-drikker” ugentligt, sammenlignet med 5% i aldersgruppen 60-74-årige.
‘Binge-druk’ er et moderne udtryk for at indtage mere end 5 genstande indenfor få timer.
For Marie er alkohol ikke noget pres, men derimod en naturlig del af hendes omgangskreds. Dermed ikke sagt, at der godt kunne ske forandring.
“Jeg vil måske nogle gange ønske, at det ikke var lige så stor ting.”
Alkohol er en kultur. En kultur hos både den ældre og yngre del af befolkningen.
“Det er svært, ikke at lade sig være en del af en kultur, fordi vi bruger alkohol i alle mulige sammenhænge, så derfor bliver vi hele tiden eksponeret for alkohol, og det er normen at drikke alkohol,” fortæller Michael Jensen.