De unge skal ikke tales ned til, men inkluderes i dialogen omkring alkohol: “Hvis det første jeg ser, er en løftet pegefinger, scroller jeg væk”
Næsten 9 ud af 10 unge i alderen 18-29 kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ugentligt indtag af alkohol. Sådan lyder det fra en rapport udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse fra 2024. Dette er på trods af det faktum, at danske unge ligger helt i top, når det gælder alkoholforbrug og fuldskab, sammenlignet med andre europæiske lande.
På trods af de unges høje alkoholforbrug, kender de ikke til officielle anbefalinger om alkohol - hvilket peger på et tydeligt problem: Sundhedsmyndighedernes budskaber når ganske enkelt ikke igennem hos de unge. Og spørgsmålet er således ikke kun, hvad der skal til for at skabe en sundere alkoholkultur blandt de unge, men også hvordan selve sundhedsrådene bliver formidlet videre.
Her kommer Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, ind i billedet. Han beskæftiger sig bl.a. med kommunikation af sundhedsråd, og deler ud af sin viden om, hvad der kan hjælpe, hvis man skal have ordentligt fat i den unge del af befolkningen. I følge ham, mener han dog, at fokusset ofte havner det forkerte sted.
“Det er ikke så vigtigt for os, at de unge kender alkoholgrænserne — men rettere, at de nedsætter deres forbrug af alkohol, og især binge-drikker mindre.”
Ifølge Peter Dalum virker den løftede pegefinger sjælendt, men Kræftens Bekæmpelse forsøger i stedet at kaste lys på de eventuelle “gevinster” der måtte opstå af, at blive mere bevidst over ens eget alkoholforbrug.
“Vores budskab har mere været, at der er nogle gevinster ved, at man behersker sit forbrug, på en måde så man er i det der “sweet-spot”, hvor man måske føler sig lidt fuld — men ikke så fuld, at man ikke kan styre det.”
Det er især på de sociale medier, at der er mulighed for at nå ud til de unge og fange deres opmærksomhed. Derfor anvender både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse disse platforme — men selv her kan konkurrencen om de unges opmærksomhed nogle gange være en udfordring.
Den 21-årige studerende Marius Zeihlund fortæller, at netop formidlingen spiller en stor rolle i forhold til om han bliver fanget af budskaberne:
“De rammer ikke min algoritme så tit og selv når de gør, har jeg en tendens til at scrolle
forbi. De har jo under et sekund til at fange mig, og hvis det første jeg ser, er en løftet pegefinger, så scroller jeg hurtigt væk. “
Dog er det at fange de unge kun halvdelen af udfordringen og ikke nok i sig selv, hvis budskaberne skal gøre indtryk. Peter Dalum fortæller, at de hos Kræftens Bekæmpelse evaluerer hver eneste kampagne, for at skabe sig et overblik over hvor godt den er blevet modtaget. Dog lægger han vægt på at de skelner mellem to faktorer, når de evaluerer kampagnerne:
“Der er to former for viden, når vi evaluerer vores kampagner. Den ene viden er den vi får fra de sociale medier, og den anden viden er den, vi får, når vi spørger målgruppen om de kan huske, at de har set kampagnen. På den seneste kampagne vi har lavet, får vi af vide fra de sociale medier, at 100 % af målgruppen, har set kampagnen, ikke bare én — men flere gange. Men når vi spørger dem, er det kun 60 % der kan huske den.”
Så selvom de unge rent faktisk bliver eksponeret for videoer om alkohol, er det altså ikke ensbetydende med at videoerne har 100 procent gennemslagskraft.
Forståelse igennem arbejde
Men hvis korte videoer på sociale medier ikke er tilstrækkelige, hvad virker så?
Ifølge Peter Dalum, skal de unge ikke blot være modtagere af budskaberne, de skal også være medskabere. Derfor har Kræftens Bekæmpelse eksperimenteret med alternative metoder, som i højere grad involverer de unge, frem for blot at lade dem være passive tilskuere.
En af måderne hvorpå dette føres ud i livet, er ved at få de unge til selv at tage stilling til kampagnen og arbejde med den kreativt.
Peter Dalum forklarer hvordan de igennem sådanne indsatser, har forsøgt at give de unge en dybere forståelse for kampagnens budskab.
“Vi laver nogle konkurrencer hvert år, hvor vi beder unge mennesker om at bruge en hel dag på lave en lille film hvor de arbejder med temaet “drik mindre, oplev mere. Det er en form for kommunikation, jeg personligt tror på, hvor man får de unge til, at forholde sig til noget og arbejde med det i lang tid, og så selv komme med deres eget bud på hvad tror de ville gøre en forskel for dem.”
Unge skal altså ikke kun fanges, men de skal også være medspillere.