”Det er rart, at der er fællesskaber, man kan deltage i. Det gør også, at man ikke bliver ensom”

Telefon omslag af læder, flere briller end kvinder, og mindst otte garnnøgler. Sådan ser det ud i et mødelokale i Folkehuset Vestervang, når kvindegruppen mødes månedens første torsdag, for at forebygge den ensomhed der kan opstå, når man kommer op i alderen.

Offentliggjort

”Er der fløde?”

lyder det, da den klirrende dobbeltdækker bakke på hjul kommer trillende ind med kaffen til kvindegruppen. Den kan lige holde der ved siden af rollatoren, der også står for enden, af det langbord kvinderne sidder ved: tre på den ene side, tre på den anden.

Kvindegruppen, som er åben for alle kvinder, mødes en gang om måneden udelukkende med det formål, at de skal hygge sig, drikke kaffe og spise kage sammen. Derudover har de i fællesskabet to timers ro, hvor de kan dele stort og småt med hinanden. Selvom kvinderne plejer at være 15, når de er fuldtallige, flyder snakken mellem kvinderne, der i dag kun er seks.

Striktøjet bliver pakket væk i takt med, en klirrende lyd bliver højere. Der er kaffe og kage, lavet og serveret af de frivillige i Vestervang.

Kaffen hældes i kopperne men bliver afbrudt, af en længere korrespondance mellem to af kvinderne. En af dem alderspræsident, 95 år, der forsøger at overføre de 40 kroner det koster for: kaffe, kage og så de frokoster gruppen holder hvert halve år.

Fortsat, deler kvinderne den forhåndsskårede cheesecake med Ukraines flag på, ud på tallerknerne.

En summende hvisken af: ”Ej hvor lækkert”, ”det smager godt” og ”mmm” titter frem mellem kliren på tallerknerne og slubrelyde.

Småsnak sniger sig frem, efter kvinderne har siddet fordybet i hver deres stykke cheesecake i et par minutter. Men i kvindegruppen skal der også planlægges udflugter:

”Jeg vil godt lægge ud, fordi vi har fået et hammergodt tilbud med to chauffører, to biler og fondspenge, så vi kan komme gratis afsted”, starter 80 årige Inger Pedersen, som er gruppens ansvarshavende. Det vil sige, at hun blandt andet bestiller transport, når de 15 kvinder mellem 66-95 skal ud og opleve landet, i hinandens selskab.

”AROS. 10. marts. Klokken 12.00”

En kalender, en serviet og nogle løse papirer ligger nu på bordet. Famlen med papir, ”kuglepindsklikken” og ”hvad tid var det?” erstatter nu de lyde kaffe-kage situationen gav.

Kvindegruppe kan hjælpe på ensomhed

”Det er rart, at der er fællesskaber, man kan deltage i, hvis man for eksempel har mistet en ægtefælle. Det gør også, at man ikke bliver ensom” fortæller Inger om kvindegruppen, som startede for fire år siden, og som hun har været en del af siden.

Kvindegruppen er netop en af de slags fællesskaber, der kan være med til at forebygge ensomhed, og øge trivsel, for faktisk kan længerevarende ensomhed forværre både det psykiske og det fysiske helbred, ifølge en rapport fra sundhedsstyrelsen. De anbefaler nemlig også oprettelse af fællesskaber, som kvindegruppen, for at bekæmpe ensomhed blandt ældre. Fællesskaberne kan være med til at forbedre livskvaliteten og reducere risikoen for tidlig død.

”Jeg tror det er vigtigt for os alle med fællesskabet. I kvindegruppen kan vi tale om alt, også på vores udflugter. Det fællesskab tror jeg er vigtigt for os alle. I brugerrådet prøver vi også om vi kan få ensomme ned i vores cafe, til fælles hygge. Der er mange rundt omkring som har svært ved at bevæge sig ud mellem så mange mennesker” fortæller Inger om deres indsats i brugerrådet, og om hvorfor det er vigtigt for hende, at være en del af fællesskaberne.

Ubetinget støtte

Selvom de fleste af kvinderne var børn under besættelsen, er det ingen skam, at de er forskellige steder i deres fysiske kunnen:

”Det er meget vigtigt jeg får gået ture. Forleden gik jeg en halv kilometer og så var jeg træt” lyder det fra en af kvinderne, hvortil en bred enighed når frem i gruppen:

”Man gør hvad man kan. Og alene det at du gør det, har vi stor respekt for” lyder det fra de andre kvinder.

Vognen er rullet, læderomslagene klappet sammen, læsebrillerne lagt i deres etui og strikketøjet puttet i poser. Langbordet er nu helt tomt. Rollatoren for enden trillet hjem. Kun spildt kaffe og kagekrummer kan anes på det grå linoleumsbord. Første torsdag i næste måned, er der kaffe og kage til 40 kroner, når der igen holdes Kvindegruppe i Folkehuset Vestervang.

Powered by Labrador CMS