”Det flød med Boostere” – forstandere tager kampen op

Fællesskab og ungdomsliv sætter hvert år rammen, når omkring 30.000 danske unge tager et år på efterskole. Her venter en hverdag med sport, linjefag og ture til den lokale købmand. 

Her spenderes lommepengene hjemmefra på kopnudler, kanelgifler og energidrik.

I dag kan en 14-årig bevæge sig ned i Brugsen og købe netop dette - en læskende drik med højt koffeinindhold. 

De lokkende, farverige dåser er populære blandt børn og unge, og der ses en generel stigning i salget af energidrikke, viser en ny analyse foretaget af COOP. Her fremgår det, at salget af energidrikke er fordoblet siden 2020.

På flere efterskoler har man nu valgt at forbyde Boostere, Monstere og alle de andre koffeinholdige drikke.

 Et ønske om at passe på elevernes helbred samt en forventning om, at unge mennesker ikke behøver det ekstra koffeinshot i hverdagen, ligger til grund for forbuddet.

Ny lovgivning i Norge

I Norge vil ny lovgivning på området træde i kraft fra 2026. Loven lyder, at unge skal være fyldt 16 år for at købe energidrikke. Udover Norge har flere EU-lande, herunder Polen, Rumænien og Letland, forbudt at sælge de koffeinrige drikke til unge under 16 år. Men Danmark har ikke fuldt med, når der gælder aldersgrænse for køb af varen.

Efterskoler siger fra

Vi har foretaget en undersøgelse, hvor vi har spurgt 30 efterskoler ind til reglerne for koffeinrige drikker. 

Her oplyser 26 af skolerne, at de har forbud mod energidrikke, og at disse regler er blevet indført indenfor de seneste tre år.

En af de efterskoler, der har reguleret på området, er Galtrup Efterskole, hvor forstander, Jens Skouboe, for nyligt har forbudt de kickstartende drikke.

“Vi oplevede elever, der drak energidrikke under morgensamling. Det var en del af morgenrutinen, og da jeg undersøgte de sundhedsmæssige konsekvenser, blev jeg bekymret for elevernes helbred”.

Jens Skouboe valgte i sommer at forbyde koffeindrikke på efterskolen, der ligger på Mors og hvert skoleår huser 150 unge i alderen 13-16 år.

Forstanderen uddyber, at han har flere oplevelser med forældre, der har bedt skolen om at bøje reglerne for deres børn, men for Jens Skouboe skal ”energidrikke ikke være et eksistensgrundlag for at gå på efterskole”.

Koffein i hverdagen

En undersøgelse foretaget af Center for Sundt Liv og Trivsel i 2023, kan fortælle, at det ikke kun er på Galtrup – eller andre efterskoler, hvor koffeinrige drikke er en fast del af de unges hverdag. 

Rapporten viste, at cirka en fjerdedel af de 13-15-årige havde drukket energidrik indenfor den seneste måned.

Og det er ikke uden grund, at efterskolerne strammer reglerne, hvad angår koffeinrige drikke. I en almindelig Faxe Kondi Booster er koffeinindholdet 32mg/100ml. I en halv liter Booster er indholdet 160mg koffein. Til sammenligning indeholder en almindelig kop filterkaffe 85mg koffein.

“Koffein er et psykoaktivt stof, dvs. et stof, der påvirker adfærd og væremåde. Det er det eneste psykoaktive stof, der er lovligt tilgængeligt for børn og unge i Danmark".

Sådan lyder det fra Jeppe Matthiessen, som er seniorrådgiver og en del af forskningsgruppen for ernæring, bæredygtighed og sundhedsfremme for Danmarks Tekniske Universitet. 

Jeppe uddyber desuden, at det særligt er børn og unge, der oplever konsekvenserne.

“Det stigende forbrug af energidrikke har givet anledning til sundhedsmæssige bekymringer. Børn og unge er særligt sårbare over for koffeinens virkning, da de ikke er mentalt eller fysisk færdigudviklede".

Helbredsmæssige konsekvenser

Ifølge Fødevarestyrelsen er konsekvenserne tydelige. Børn og unge kan blive urolige, irritable, få svært ved at koncentrere sig, samt mavesmerter, hovedpine og kvalme.

Nogle bliver rastløse, mens andre får hjertebanken og muskelrystelser. Flere børn og unge oplever derudover søvnproblemer i forbindelse med indtag af energidrik.

Positive resultater

“Vi oplever bedre søvn blandt eleverne og mere ro i undervisningen”, fortæller Jens Skouboe, der har oplevet positive resultater efter forbuddet mod energidrikke.

På Efterskolen ved Nyborg har forbuddet også haft positive konsekvenser: ”Før flød det med Boostere og andre energidrikke. Det gør det ikke mere”, fortæller viceforstander Søren Madsen. 

Efterskolen ved Nyborg havde førhen problemer med, at eleverne drak energidrikke inden de skulle sove, hvilket medførte søvnproblemer for nogle af eleverne.

 Forbuddet har, ifølge Søren Madsen, været et skridt i den rigtige retning.

Lovgivning i Danmark?

Med national lovgivning ville ansvaret ikke ligge hos den enkelte efterskole.

I en artikel af DR fra 2024 fremgår det at både Hjernesagen, Forbrugerrådet Tænk og Center for Sundt Liv og Trivsel har en klar opfordring:

At kigge på myndighedernes anbefalinger, på forskningen og på andre europæiske landes forbud – og indføre det samme i Danmark.

“Oplysning og mærkning har ikke haft den ønskede effekt, så nu skal der andre mere håndfaste ting til,” siger Karin Breck, politisk chef, Forbrugerrådet Tænk.