Det formodet offer dukkede aldrig op i sag om grov vold

Da det var offerets tur til at vidne i sag om grov vold i retten i Horsens, var han ikke til at finde eller få kontakt til. Politiet måtte derfor sendes ud efter ham.

Tiltalte nægter sig skyldig i anklageskiftet, i retten i Horsens, men erkender der var tumult mellem ham og den forurettede.
Offentliggjort

Onsdag d. 25/03 var tiltalte sammen med sin forsvar mødt op i retten i Horsens. Sagen omhandler en hændelse i en lejlighed på Sundvej 5, tilbage i december 2025, hvor en 59-årig mand er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245 stk. 1: Rammer af vold af særlig grov karakter, herunder mishandling.  

Halvanden time inde i retssagen, efter den tiltalte og det ene af to vidner havde svaret på spørgsmål om sagen, fra både anklager og forsvar, var det nu det formodet offer som skulle forklare sin side af sagen. Men da anklager skulle hente ham ind i retssalen, var han ikke dukket op.

Dommeren bad anklager om at ringe til en politipatrulje og bede dem hente ham ind i retssalen, men han var desværre ikke at finde på sin bopæl.

Hændelsen i lejligheden

Lejligheden nær Horsens, hvor hændelsen var sket, tilhørte den 59-åriges datter og han blev kørt hen til lejligheden sammen med to kollegaer for at "kick his fucking head in," som han skulle have fortalt sin ekskone over telefonen, tidligere på dagen. På daværende tidspunkt var datteren indlagt på sygehuset og han ville derfor have den yngre fyr, til at forlade lejligheden og aflevere nøglerne til den.

Ifølge anklageskriften skulle den 59-årige have udøvet et lempende angreb af alvorlig grad. Han skulle eftersigende have slået den yngre fyr i hovedet, med fysisk magt have hevet ham op på spisebordet og dernæst køkkenbordet, fastholdt ham med slag til hovedet med et glas og kastet en glasplade efter ham. 

Han nægter sig skyldig og da anklageren viser ham et billede af stuen efter hændelsen, kan han ikke genkende den ødelagte glasplade på gulvet. Med sig i lejligheden havde han de to unavngivet kollegaer, som han ikke vil identificere som andet end to irske kollegaer, da han ikke vil risikere at ødelægge deres liv, fortæller han dommeren.

Flyttet datter ni gange

Den 59-åriges ekskone og mor til hans datter var i retssalen for at vidne. Hun fortæller at han havde ringet til hende flere gange på dagen af hændelsen for at fortælle, at han ville køre hen til lejligheden og bede om nøglerne tilbage. Hun fortæller at han lød beruset i telefonen og han fortalte også selv, at han havde fået omkring fire øl efter arbejde, men mente ikke han var beruset.

Ekskonen fortæller dommeren at de har flyttet deres datter ni gange, med det formål at få hende væk fra den yngre fyr. Hun fortæller, at han har bidraget negativt til deres datters liv, og bidraget til hendes kokain misbrug samt dårlig mentale helbred og beskylder ham i at have ødelagt deres datters liv. Ekskonen virkede tydelig berørt af situationen og fortæller at deres datter endnu engang er indlagt på hospitalet.

Afslutning af sag rykket til ny dag

Efter en halvtimes pause og bekræftelsen af at det formodet offer ikke kunne findes af politiet, spørger dommeren anklager om de vil droppe sigtelserne eller rykke sagen. Anklageren vælger at rykke sagen og laver en anholdelsesbeskrivelse. Dommeren afsætter halvanden time til at afslutte sagen en anden dag.

Anklager går efter 2-3 måneders betinget fængsel i sagen.

Powered by Labrador CMS