Det levende ler som kunstudstilling, mere deltagelse, mindre iagttagelse

Rå Hal på Godsbanen 

Så snart man træder ind i Rå Hal på Godsbanen, møder man en stor bunke ler, som udsender en jordlig duft uden at virke jordslået. Duften af fugtig jord breder sig gennem hallen og hænger i luften mellem arbejdsborde og bannerne med deres tekst. De udfolder historien om Anne Marie Carl-Nielsen, om hendes liv og kunst, hele udstillingen er nemlig til ære for hende. 

Anne Marie Carl-Nielsen 

Det Levende Ler inviterer nemlig publikum ind I både hendes liv men også hvordan hun selv producerede hendes kunst. Godsbanen skriver selv at udstillingen foreslår en “ny læsning” af hendes liv. Her bliver fokus trukket væk fra hendes skulpturer og produkter, over til hende som kunstner. Kurator Ditte Knus Tønnesen, fortæller på Godsbanens hjemmeside “Vi vil demokratisere kunstoplevelsen og invitere publikum ind i et levende erkendelsesrum, hvor de kan mærke materialerne, bevægelsen og deres egen skaberkraft.”. Lige præcis dette, virker som hovedsynspunktet i udstillingen, som reelt minder mere om en workshop. 

Processen ikke produktet 

Efter man har været rundt og læst om Anne Marie Carl-Nielsen og hendes liv, når man ind til midten af hallen. Her giver Det Levende Ler dig mulighed for selv at arbejde med ler og andre naturmaterialer som smør og voks. Der står hylder fyldt med skulpturer, alt fra små mennesker, til hjerter og mere abstrakte skabninger. De står alle sammen ovenpå små Tordenskjold æsker, og på hver æske hænger små sedler med navnene på dem, som har skabt kreationerne. Skulpturerne er skabt med tydelig artistisk hensigt, akkompagnerede med en kaotisk sammensætning af naturelementer, som gør de små figurer både gule, hvide og brune. Efter man har oplevet hvad andre har lavet, kan man så selv gå i gang med den kreative proces. 

En deltagende, beskriver det at arbejde med materialerne, som “Det er Koldt og glat, men også fugtig. Man får virkelig alle sanserne i spil” siger hun. Processen involverer nemlig flere sanser. Man vil både kunne føle naturmaterialerne med sine hænder, samtidig med at den sammensmeltede lugt af naturelementer, rammer din næse. Lugten bliver kun stærkere og stærkere desto mere du går til værks med materialerne. Den deltagende fortæller også, at “det sviner virkelig meget, men når man giver sig selv lov til at svine, så bliver det befriende.”. Mest af alt, beskriver hun hele oplevelsen som processuel. 

Det levende kunstværk 

Det er også det der er helt særligt ved ler kunst, det handler nemlig mere om processen end det gør produktet. Udstillingen handler jo især om at ære Anne Marie Carl-Nielsen og hendes skaberkraft og hendes udvikling indenfor kunstformen. For at gøre det, skal man altså få beskidte hænder i stedet for trætte øjne. Det erkendes igennem hylderne som er fyldt af de brogede skulpturer. Men det gør ler klatterne som man tråder op i sine sko også. Frem til den 18. oktober kan man stadig smøge ærmerne op, få ler på hænderne og forme skulpturer, mens de lærer Anne Marie Carl-Nielsen bedre at kende.  

Mere information findes på Godsbanens hjemmeside: https://godsbanen.dk/kalender/type/ler/