Diabetesmedicinen er det store dyr på savannen i Novos regnskab. Men det er Wegovy-vægttabspillen, der er i investorernes sigtekorn

Selvom Novos nye kvartal regnskab viser resultater, der er flottere end forventet, faldt aktiekursen stadig efter publiceringen.

Selvom Novos nye kvartal regnskab viser resultater, der er flottere end forventet, faldt aktiekursen stadig efter publiceringen. Foto: Martin Nordmark

Offentliggjort

Det gik bedre end forventet for Novo, tidligere Novo Nordisk, i årets andet kvartal. Indtjeningen steg og analytikernes forudsigelser blev overgået.  

Selv skriver Novos ledelse i rapporten, at resultaterne især drives frem ad den nylige lancering af vægttabsmedicinen Wegovy på tabletform på det amerikanske marked.  

Succes med vægttab

Medicinalgigantens hidtidige forretningseventyr har som bekendt været drevet af selskabets satsning på vægttabsmedicinen Wegovy, der især har solgt stort i USA. Først i injektionsform og nu som pille. 

Men den danske virksomhed med hovedsæde i Bagsværd slog først igennem medicinalmarkedet med deres insulin til diabetespatienter. Og det er stadig sukkersygemedicinen, der udgør størstedelen af indtjeningen. 

I indeværende års andet kvartal solgte Novo diabetesbehandling for omkring 50,4 milliarder kroner, mens vægttabsmedicin omsatte for omkring 23,2 milliarder.  

Sådan fordeler Novos omsætning sig på medicinformer

Diabetesmedicin: 64,3%

Overvægtsmedicin: 29,5%

Medicin mod sjældne sygdomme: 6,2%

Men det, der er vigtigst for investorerne, er, ligesom Novo-ledelsen selv udlægger teksten, Wegovy på pilleform. Det forklarer Christoffer Benneballe, der er senioranalytiker fra Nordea. 

“Novo overgår analytikernes forventninger og øger indtjeningen. Det er drevet af deres diabetesforretning. Og det er rigtig flot. Men den del har ikke høj vækst og er ikke den del, som investorerne har interesse i.” 

Store tal, endnu større forventninger

Selvom regnskabets tal ser flotte ud, skal der altså mere til for at lokke investeringer til. Derfor satser Novo nu på vægttabspillen. Med den nye teknologi bag Novos nye Wegovy-tablet kan virksomheden forlænge sit patent frem til 2035. Og det aspekt vækker interesse. Men indtil videre er udrulningen ikke gået helt som planlagt.  

“Wegovy-pillens salgstal har præsteret to procent under forventet. Så det er en skuffelse for investorerne,” udlægger Christoffer Benneballe.

Og efter kvartal regnskabets ellers flotte tal faldt aktiekursen da også. I følge senioranalytikeren havde investorerne simpelthen forventet mere af Wegovy-pillen – og skuffet over, hvor meget diabetesmedicinen stadig driver forretningen. 

Powered by Labrador CMS