Drabet, der aldrig skete 

Hun vidste, at hun skulle dø. Det siger hun fredag morgen, da hun igen sidder i vidneskranken i sal 3 i Aarhus Byret. Hendes stemme ryster ved erkendelsen, og hun tripper nervøst med foden mens hun piller ved sit lange, sorte hår. Hun sad her også i tirsdags, da hun afgav sin første vidneforklaring om alt det, der ledte op til drabsforsøget d. 10. december: en forklaring, der både handlede om frihedsberøvelse, kidnapninger, grov vold og trusler på livet.

Nu skal det handle om den kolde nat i køkkenet i parrets lejlighed i Tilst, hvor tiltalte efter et langt og voldeligt skænderi farer ud i gangen og henter en pistol – og kommer tilbage med ordene “nu skal du afregne”.

Med pistolen for panden 

Det er ikke første gang, at han har truet hende. Hun har haft både køkkenknive og en økse for halsen, men noget er anderledes denne gang:

“Man kunne ikke komme igennem til ham. Han bliver altid sort i øjnene, når han er vred og aggressiv, men her var han helt tom. Han var bare tom i blikket,” siger hun i mikrofonen, mens den 21-årige kigger stift ud i luften. 

Hun forklarer hændelsen sekund for sekund: hun lukker øjnene. Hun accepterer, at hun skal dø. Og så kommer kliklyden af ham der trykker på aftrækkeren. Men der sker ikke noget. 

“Jeg åbnede mine øjne til, at han havde et dødt blik i øjnene og var helt hvid i hovedet. Jeg har aldrig set ham sådan før. Jeg tror han var overrasket over, at han nåede til et punkt, hvor han faktisk trykkede,” siger hun. 

Herefter skulle han angiveligt have udbrudt, at pistolen ‘jammede’ – et udtryk for, at den gik i baglås og ikke virkede.

“Jeg ved, at han ville slå mig ihjel. Jeg ved det med 100 procent sikkerhed. Det er ikke ud fra lyden, men ud fra hans ansigtsudtryk dengang.” 

Morgenen efter får hun et ungt kærestepar i Rema 1000 til at ringe efter politiet for hende – og så går det hurtigt. To betjente dukker op i lejligheden, sigtede bliver kørt væk, og der indledes en ransagning. Politiet vil finde pistolen, men har intet held. Men ligger derinde, ovenpå et varmeskab. Det finder hun ud af, da tiltalte om eftermiddagen smadrer en rude og bryder ind i lejligheden for at hente den. Det blev sidste gang hun så ham, inden hun officielt anmeldte ham.

En medskyldig mor?

Forurettede får et par uger efter kærestens sigtelse nys om, at hans mor skulle have skaffet sig af med flere bevismaterialer. En sms-korrespondance mellem de to kvinder afslører, at hun har brændt tiltaltes tøj og gemt pistolen et sted, ’som politiet aldrig nogensinde finder.’ Moren selv sidder på forreste række i salen, og hun stormer ud af lokalet da dette bliver nævnt. Da hun kommer tilbage efter pausen, insisterer hun på at vidne – men da dommeren gør hende opmærksom på, at hun kan blive dømt for medvirken, har hun ikke noget at sige alligevel.

Uro i salen 

Moren sætter sig tilbage på sin plads, og så spreder uroen sig for alvor. Dommeren må komme med flere skarpe henvendelser til tilhørerne, der både råber, sukker og laver fagter til sagens forskellige parter. Et familiemedlem til tiltalte bliver endda bortvist fra salen, fordi han ved seneste retsmøde angiveligt skulle have råbt ‘din lille luder’ til den forurettede og heller ikke nu kan holde sig i ro.

Det bliver spændende at se, hvordan de reagerer på dommen, der forventes at komme d. 11. november.