DSV har lavere overskud efter køb af tysk transportfirma - Men hvad betyder det egentlig?

Overskuddet for fragtfirmaet DSV er faldet siden opkøbet af konkurrenten DB Schenker. Selvom det er almindeligt, når firmaer opkøber hinanden, har det alligevel skuffet markedet, forklarer senioranalytiker Christoffer Benneballe.

DSV's overskud er faldet med 1,2 milliarder kroner i første kvartal af 2026.
Offentliggjort

Et fald på 1,2 milliarder kroner.

Nøgletal fra regnskabet

Overskuddet for første kvartal i 2025 var 2,812 milliarder kroner. Det tilsvarende tal i Q1 2026 var 1,638 milliarder. Det er altså et fald på 1,174 milliarder kroner.

 

Kilde: CVR

Så meget er overskuddet faldet hos fragtfirmaet DSV siden sidste års Q1-regnskab.

Men hvad betyder det overhovedet, og er det unormalt at et overskud falder på denne måde?

En historik for store opkøb

”Det har skuffet, især fordi DSV er kendt for at være gode til det her,” siger Christoffer Benneballe, som er senioranalytiker hos Nordea.

Det danske DSV er et af verdens største fragtfirmaer. I april 2025 købte de den tyske transportkoncern DB Schenker, der før var ejet af Deutsche Bahn, for 107 milliarder kroner.

Det er langt fra første gang, at et sådant køb sker; DSV er kendt for at købe andre transportselskaber op.

For eksempel købte de den hollandske konkurrent Frank Maas i 2006, og belgiske ABX Logistics i 2008. Det er blandt andet ved denne slags opkøb, at DSV er blevet et af verdens største fragtselskaber.

Det er ikke usædvanligt, at der kommer lidt modvind – men faldet har været større end markedet havde forventet.

Christoffer Benneballe, senioranalytiker hos Nordea

Denne evne til at gennemføre vellykkede opkøb af andre transportselskaber har over tid skabt en tillid blandt investorerne.

Til gengæld har faldet i overskuddet været større, end hvad markedet og investorerne forventede.

Ikke ualmindeligt – men skuffende

Faldet i overskuddet er i sig selv ikke usædvanligt, mener senioranalytiker Christoffer Benneballe.

Faktisk er det ret almindeligt, når man opkøber og implementerer et andet firma i sit eget.

”Det er ikke usædvanligt, at der kommer lidt modvind – men faldet har været større end markedet havde forventet,” forklarer Christoffer Benneballe.

”Jeg vil have en forventning om, at man gerne skulle kunne se deres synergier allerede nu. Vi ser dem ikke i det omfang vi troede, så det har skuffet lidt.”

 

Forventninger til synergier

DSV forventede ca. 5 milliarder synergier i år, men når de ikke kan ses endnu, kan det betyde usikkerhed for investorer.

Når en virksomhed forventer en bestemt synergi, betyder det, at den samlede virksomhed efter fusionen forventer at blive mere værd end før.

Omkostningssynergier handler om at skære det væk, de to firmaer har til fælles. For eksempel kan der nøjes med ét hovedkontor i stedet for to, og man kan samle IT-systemerne.

DSV forventer selv, at DB Schenker er integreret helt 2027. Det fremgår af deres Q2-regnskab fra i år.

Powered by Labrador CMS