DSV vækster på luftfart trods stigende brændstofpriser

Den danske transportgigant vækster med 38% på luftfragt, samtidig med at usikkerheden i mellemøsten presser brændstofpriserne i vejret. 

Luftfragt under pres: Konflikter og handelsusikkerhed påvirker den globale flytransport.
Offentliggjort

Den danske transportgigant DSV har øget deres omsætning på luftfragt med 38%, sammenlignet med året før. 

Ifølge DSV's delårsrapport for 2026, flyver de nu med halvanden gang mere gods. 

Omsætning i Q1, i hhv. 2025 og 2026

I Q1, 2025 omsatte DSV for 30,66 mia. på lufttransport.

I Q1, 2026 omsatte DSV for 42,6 mia. på lufttransport. 

Efter lukningen af Hormuzstrædet, har det nemlig været sværere at skaffe olie og gas, hvilket har presset priserne op. Angreb på containerskibe har gjort at nogle rederier smider deres leverancer i nærmeste omkringliggende havne, eller har været nødsaget til at få dem fragtet på land. 

Hormuzstrædet er derfor blevet en flaskehals, og har gjort det sværere at få olie fra golfstaterne rundt i verden. 

DSV skriver selv, at de grundet usikkerhederne i mellemøsten har måtte omlægge ruter, betale mere for brændstof og have mindre gods med på flyene. 

Alligevel er det lykkes den danske transportvirksomhed at vækste i en svær tid.

DSV skriver selv, at dette primært skyldes opkøbet af den tyske transport- og logistikvirksomhed DB Schenker, som fandt sted i april 2025. 

"Operationelt har sammenlægningen af vores luft- og søfragtnetværk med Schenkers styrket vores værdiforslag til kunderne, optimeret vores netværk og forbedret vores forhandlingsstyrke over for leverandører", fremgår det i rapporten.

Senioranalytiker hos Nordea, Christoffer Røst Benneballe er enig med rapporten. Han påpeger at når en mastodont som DSV går sammen med DB Schenker, bliver de verdens største transportvirksomhed. Dette gør dem i stand til at forhandle bedre priser og på sigt skabe bedre regnskaber til deres investorer.  

"Det giver uden tvivl DSV nogle mulighed for at få nogle bedre priser, grundet deres stærke position på markedet," fortæller Benneballe.

Selvom DSV oplever fremgang på lufttransport, tager det stadig tid at omdanne væksten til profit. Benneballe forsikrer dog om at DSVs egne beregninger for omkostninger af fusioneringen, stemmer overens med markedets forventinger, hvilket er et sundhedstegn for investorere. 

Det er dog ikke et mål der er lige inden for rækkevidde, for selvom DSV historisk set er dygtige til at fusionere opkøbte virksomheder, tager det stadigvæk lang tid og kræver mange ressourcer. 

Ifølge deres delårsrapport har DSV regnet med at bruge omkring 11 mia. kr på at integrere DB Schenker i deres systemer. For de penge, kunne man købe 15.000 guldbarrer, eller godt 138.000 ton bland-selv slik. 

I Q1 2025 havde DSV en bruttofortjeneste på 9.177kr pr. enhed de sendte afsted med fly. I Q1 2026 var den faldet til 8.233. 

Powered by Labrador CMS