Ekspert tvivler på effekten af kultur som fast del af skoleskemaet

I Odense Kommune har man lavet en ny ordning i folkeskolen, der har til formål at få børn til at blive mere interesseret i kultur. Forsker sætter spørgsmålstegn ved effekten af ordningen.

Folkeskolen er stadig genstand for stor diskussion - nu handler det om børnesynet.
I Odense Kommune kan folkeskoleeleverne fremover se frem til minimum tre kulturbesøg om året.
Offentliggjort

Fra det igangværende skoleår skal alle folkeskoleelever i Odense fremover opleve mindst én koncert, én teaterforestilling og ét museumsbesøg hvert eneste skoleår. 

“Dannelsesrejsen”, som ordningen er navngivet, ses som et vigtigt led for at sikre bevarelsen af byens kultur, mener by- og kulturrådmand i Odense Kommune Lars Christian Lilleholt (V). Han udtaler til Ritzau: 

Andel der har været på museum med deres børn

I en statistik lavet af Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen viser det sig at 71 procent af dem, der jævnligt blev taget med på museum, til koncerter eller i teatret som barn, selv har taget deres børn med på museum inden for de seneste 12 måneder. 

Modsat er det 43 procent af dem, der ikke jævnligt blev taget med på museum, til koncerter eller i teatret, der har taget deres børn med på museum inden for de seneste 12 måneder.

Særkørsel fra kulturvaneundersøgelsen 2024

“Når 16.000 børn hvert år besøger og lærer byens kulturinstitutioner at kende fra en tidlig alder, så øger vi chancerne for, at flere også bruger kulturtilbuddene som teenagere og voksne.” 

Mere skeptisk er, forsker i kulturoplevelsers værdi for borgere på Aarhus Universitet, Louise Ejgod Hansen. Hun fremhæver derimod, at det i højere grad har betydning, hvad børnene oplever i hjemmet, når det kommer til kultur. 

“Hvis man kommer fra en familie, der går til en masse kulturelle arrangementer og oplevelser, er der større sandsynlighed for, at man også bliver en aktiv kulturbruger som voksen.” 

Derudover fortæller hun, at man ikke kan sætte direkte lighedstegn mellem kulturelle oplevelser i skolen og kulturforbrug i fritiden som voksen. 

“Jeg ville være varsom med at sige, at formålet med ordningen som den i Odense, skal være at gøre børn til fremtidige kulturbrugere. Når man oplever noget i skolen, er der også et element af tvang. Nu skal vi have matematik, og nu skal vi i teatret.” 

Dog ser Ejgod Hansen, at man opnår én meget positiv ting ved en ordning som den i Odense. 

“Fordelen ved at gøre det i skolen er til gengæld, at man får de børn med, hvis forældre ikke aktivt opsøger kulturlivet med deres børn. Derfor har det en vigtig social og inkluderende dimension, fordi skolen kan nå alle børn uanset deres familiemæssige baggrund.” 

Efter Ritzau. 

Powered by Labrador CMS