Elevernes behov for særhensyn skader lærernes mulighed for kvalificeret undervisning: “Jeg drukner i behov der skal gå op”

Særhensyn er blevet en integreret del af klasselokalet, når lærere skal gennemføre undervisning. Nu råber både lærere og lærerforeningen op om de udfordringer, de møder i hverdagen.

hej
Mia Lodberg oplever, hvordan særhensyn og særlige aftaler påvirker hendes undervisning.
Offentliggjort

Flere lærere har på det seneste peget på de udfordringer, det giver, når særhensyn og behov overtager klasserummet i folkeskolen.  

Udfordringerne med særhensyn er også noget, de mærker hos Dansk Lærerforening. Det udtaler Regitze Flannov, forkvinde i uddannelsesudvalget hos DLF.  

"Lærererne oplever, at de skal koncentrere sig om andre ting, end undervisning og arbejdet med fællesskabet i klasserne".   

"Det er vigtigt at understrege, at det ikke er særaftaler generelt, der er et problem. Problemet opstår, når alle de elever og forældre, vi kalder ressourcestærke, også begynder at ville have særaftaler."  

I følge tal fra VIVEs rapport "Særlige behov i skolen" fra 2024 viser tallene, at 23,4 % af eleverne i 3., 6. og 9. klasse har et særligt behov for støtte i almenskolen. Det svarer til næsten hver fjerde elev i folkeskolen.   

Nice to have eller need to have?  

Når man taler om særhensyn og særbehov, er der tale om både faglige udfordringer i form af aftaler i forhold til læsning, matematik og dansk, men det er også de sociale hensyn, som i høj grad er det, der fylder.  

Mere konkret dækker hensynene under alt fra elever, der ikke vil fremlægge, aftaler om særlige gruppemakkere til personlige udfordringer.  

Spørger man Regitze Flannov, behøver hensynene dog ikke kun at være en negativ ting.   

"De særlige behov, der reelt er særlige behov, er ikke de problemer, vi ser. For eksempel hvis far og mor er blevet skilt. Så tager vi selvfølgelig hensyn, fordi vi godt ved, at eleven har brug for en ekstra hånd. Det er ikke det, der er problemet."  

Det understøttes af Mia Lodberg, der underviser i folkeskolen. Hun oplever, at problemet opstår, når elever tror, at skoledagen handler om at møde så få udfordringer som muligt.  

"Selvfølgelig vil jeg gerne imødekomme de elever med reelt behov for særlige pædagogiske hensyn. Jeg synes, det er vigtigt at skelne mellem, hvad der er nice to have og need to have."  

"Det er de magelige behov, jeg oplever som udfordringen - altså det, der er nice to have. Eksempelvis at spise på særlige tidspunkter eller ikke have lyst læse højt. Det er magelige hensyn, der kun er til, fordi den enkelte elev godt kunne tænke sig, at hverdagen blev lidt mere magelig", udtrykker Mia Lodberg.  

Lucas Damtoft, der er medlem af Danske Skoleelevers hovedbestyrelse, ser også på særhensynene med bekymring. Han påpeger, at de særlige hensyn er med til at fjerne den enkelte elev fra folkeskolens etablerede ramme.  

“Vi ser på særaftaler med stor bekymring. Særligt problemet med elever, der har svært ved at komme tilbage i klassefællesskabet på niveau med de øvrige elever, er noget, vi ser alvorligt på”. 

25 forskellige spilleregler skader klassefællesskabet  

Særhensyn påvirker ikke kun lærerens rolle som underviser, men kan også have konsekvenser for de elever, der har særlige hensyn. Regitze ser, at forældre og lærere risikerer at gøre eleverne en bjørnetjeneste ved at lade dem slippe for bestemte ting.  

“Når en elev eksempelvis siger, at de ikke vil fremlægge, så må man finde løsning i stedet for at fritage dem fra det. Ens komfortzone er ikke nødvendigvis ens udviklingszone. Vi kan ikke feje foran vores børn - vi er nødt til at give dem et skub ind i det, som nogle gange ikke er rart”.  

Mia Lodberg ser også flere konsekvenser ved særhensyn. Det gælder både i kvaliteten af undervisningen, men også udfordringer hos de elever, der rent faktisk har brug for særlige hensyn.  

"Når jeg skal tage hensyn til 25 forskellige aftaler, har jeg ikke tid til at bruge min forberedelse på at lave kvalificeret undervisning. Jeg drukner i behov, der skal gå op, før alle elever trives".  

"Samtidig går det udover de elever, der har behov for særlige pædagogiske hensyn, fordi de tror, de møder ind til en almindelig dag i folkeskolen. Pludselig skal eleven finde sig til rette i et klassefællesskab, hvor der pludselig er 25 forskellige spilleregler - ud over dem, de selv sidder med." 

Det tegner et billede af de konsekvenser, folkeskolen rammes af, når særhensyn og særlige behov kommer til at fylde for meget.   

Hanne Knudsen, der er forsker ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse, påpeger, at det særligt bliver en udfordring i undervisningen og for læreren.  

"Det kan blive svært i nogle situationer, når eleverne ikke har de samme muligheder. Det kan være særbehov, som hvis en elev har brug for at tage en lufter eller gerne vil sidde et andet sted end på sin stol”.  

Inden hun uddyber.  

"Det giver bare mange udfordringer i undervisningen, fordi læreren står med en elev, der godt må noget, og andre, der ikke må. Det bliver svært som lærer at navigere i, hvem der må hvad, og hvilke særbehov der skal opfyldes, når undervisningen er i gang".  

Håndbremsen skal trækkes  

En løsning er ikke nødvendigvis at gøre særaftaler til det normale. Tværtimod. I følge Mia Lodberg, er vi nået til et punkt, hvor vi er nødt til at stoppe op.  

“Det er nødvendigt, at vi trækker håndbremsen. Det gælder både for lærerne, men også for forældrene".  

I følge Lucas Damtoft, ligger løsningen i at bruge særaftaler i højere grad som en midlertidig løsning.  

“Der bliver ikke gjort nok for at få disse elever væk fra særhensyn og tilbage i de almindelige rammer. Det gør det svært at vænne tilbage, hvis man ikke kommer ud af de særlige rammer man har i en periode”.  

En oplagt tanke ville være, at særhensyn vil få konsekvenser for de ressourcestærke elever, fordi opmærksomheden bliver lagt et andet sted. Men det vil Hanne Knudsen ikke nødvendigvis bide sig sikker på. Hun peger på, at de ressourcestærke børn godt kan se ideen i sådanne aftaler.  

“Børn har en utrolig veludviklet sans for retfærdighed. Det betyder også, at eleverne er i stand til at se, at nogle elever har nogle andre behov end dem selv”.

Powered by Labrador CMS