En ond spiral: unge vælger SOSU-uddannelserne til, men falder fra grundet “praksischok”
En rapport fra VIVE redegør for, at der at på de danske plejehjem er en mangel på faglært personale. Problemet ligger ikke i rekruttering på uddannelserne, men derimod i uddannelsens præmisser.
Når de danske plejehjem i dag og i fremtiden vil mangle fagudlært personale, handler det om at unge dropper ud af SOSU-uddannelserne.
“Det er absolut der vi har den største udfordring, det er gennemførsel” Sådan lyder det fra forbundssektorformanden for social- og sundhed i fagforeningen FOA, Tanja Nielsen
Unge elever bliver behandlet som medarbejdere, i stedet for elever under læring.
En ond spiral
Forskningsinstitutet VIVE har sammen med FOA udarbejdet en rapport om normeringer på de danske plejehjem i 2025. Samme undersøgelse er tidligere lavet i 2017 og 2019. Fra 2017 og indtil i dag er er sket et fald i antallet af fagudlært personale grundet mangel på samme.
Tal fra sosu.dk fra 2023 viser, at næsten halvdelen af de optagede på SOSU-uddannelserne falder fra i løbet af hovedforløbet, hvilket svarer til praktikken. Det er der forskellige årsager til. Det skyldes blandt andet, at især unge rammes af “praksischok”, hvilket betyder at de simpelthen ikke er forberedt nok til at starte i praktik. Når de starter i praktikken, bliver de på mange arbejdspladser behandlet som en medarbejder, frem for en elev. Det skyldes en mangel på medarbejdere, forklarer Tanja Nielsen.
Eleverne mangler mere vejledning, faglige udfordringer og overensstemmelse med undervisningen på skolen og arbejdet i praksis, mener Nathali Ferskov.
Nathali på 20 år er i gang med at læse til EUX sosu assistent på SOSU Østjylland. Hun går lige nu på 3. hovedforløb, men kan godt forstå hvorfor andre kan føle sig overvældet i praktikperioden og dropper ud.
Nogen falder også fra fordi de ikke kan få en ansættelseskontrakt, og derfor er de nødt til at vente, og så finder de noget nyt at lave.
Løb hurtigere!
Hun var selv kun 17 år da hun startede i sin første praktik, og hun synes det var svært at sige fra overfor modne medarbejdere når hendes viden fra skolen konflikterede med arbejdet i praksis. Hun savner at personalet på arbejdspladserne er klædt på, til at tage imod unge elever. Hun tror, at det kan være en af grundene til at flere stopper.
Hun ville desuden ønske, at der var tid til at blive udfordret fagligt i praktikken.
“det bliver meget minimalistisk, og det kan være svært at koble det faglige på i praksis”
Manglen på fagudlært personale, betyder at uddannet personale må løbe hurtigere og klare flere sundhedsfaglige opgaver alene. Det går i sidste ende udover personalet og beboere.
“Det har fatale konsekvenser, for de medarbejdere, der går ude i branchen, de har ikke tid til at udføre deres arbejde fagligt forsvarligt, fordi de hele tiden skal have øje på alle kollegaerne, der ikke har den rette faglige kompetence.”
Christina Gyrite Christensen er forstander på Skæring Plejehjem, og hun frygter at konsekvensen ved det faldende antal af fagudlært personale resulterer i fejl. Det kan både være indenfor medicinhåndtering og observation at der kan opstå fejl, fordi der er for få medarbejdere til at håndtere sundhedsfaglige opgaver.
Hvad så nu?
Det er en nødvendighed at hjælpe elever med at færdiggøre uddannelsen for at ende den onde cirkel. Der er forskellige bud på hvordan dette løses.
Nathali Ferskov tror at mere regelmæssig vejledning kan hjælpe eleverne med føle sig tilpas i arbejdet. Derudover har det resterende personale brug for at blive lært op i håndtering af elever. Hvis man er i tvivl om noget, står man meget alene og
“man føler sig ikke set og hørt” siger hun.
Det synes hun der skal ændres på.
Tanja Nielsen giver ligeledes udtryk for, at personalet på arbejdspladserne har svært ved at forstå de unge sosu’er og derfor opstår en konflikt. Hun mener også at vejledning til det resterende personale er vejen frem.
