En rejse ind i Aarhus’ spirituelle verden

“Har du fundet meningen med behandlingerne endnu, Helle?” 

På massagebriksen i stand 52 er behandlingen allerede i gang og ventelisten er propfyldt. Også selvom messen kun har været åben i få timer. Her kan man blive trykket på forskellige områder i kroppen, mens nysgerrige iagttagere kan observere håndværksarbejdet på tæt hold. 

Ved standen skråt overfor hænger et håndskrevet skilt: Håndlæsning 350 kr. Fra den anden ende af hallen spiller brummende toner, og luften er mættet af røgelse og voksprodukter. 

Mulighederne er mange til Krop-Sind-Ånd helsemessen, der i weekenden den 26. til den 28. september løber af stablen i Vejlby-Risskov hallen i Aarhus. Messen er en årlig tradition, og trækker hvert år hundreder af entusiastiske besøgende til byen, der kommer for at opleve spiritualitet og alternative behandlingsmetoder. 

Spiritualitet har mange former 

“Jeg har deltaget i omkring 10-15 år. I al den tid messen har været her”, fortæller Anne-Marie Blæsbjerg, der kort holder opsyn med nabostanden under en toiletpause. Selvom hun har haft stand i mange år på messen, så tør hun alligevel ikke kaste sig ud i en længere forklaring af konceptet Feng Shui. Hun holder sig i stedet til sit eget speciale. 

Anne-Marie Blæsbjerg er nemlig behandler inden for rosenmetoden og har studeret behandlingsmetoden i mange år. Metoden er en fysisk behandling, der kan bruges til at løsne op for ubevidste spændinger, der skaber ubehag i kroppen. 

De mange år på messen har dog lært Anne-Marie Blæsbjerg at se lidt længere end bare for enden af egen næsetip: 

“Vi er jo et socialt fællesskab, og vi tager gerne en behandling eller to hos hinanden. Det gør i hvert fald, at jeg hvert år bliver bekræftet i, at der er meget mere, end det jeg selv står for. Én metode er ikke nok, man skal prøve flere forskellige ting af, før man finder sin vej”, forklarer hun. 

I løbet af de sidste 20 år er flere og flere danskere begyndt at gøre brug af alternative behandlinger, for at komme af med kropsligt ubehag. Det viser en ny undersøgelse fra Statens institut for Folkesundhed.

Massage af det indre 

Under haluret er en lille stand. Standen har ét bord fyldt med brune metalskåle. Hver skål har en stav af træ liggende i sig. Staven er aflang og ligner til forveksling håndtaget på en kagerulle. Klangskåle kaldes de. De kommer fra Nepal, og i de sidste otte år har 27-årige Calina Nielsen og hendes mor importeret og solgt dem. 

“De er lavet af 7 forskellige slags metaller, og deres klang skaber vibrationer i kroppen. Som en massage af dit indre”, forklarer Calina Nielsen, mens en kvindelig besøgende fører træstaven rundt i skålen. Det lyder op i hallen af den brummende lyd, og kvinden nikker, da hun får spørgsmålet: “Kan du mærke vibrationerne i kroppen?”

Calina Nielsen læser til dagligt til ergoterapeut, men har sammen med sin mor et firma, der videresælger klangskåle. 

“Jeg bruger dem på ugentlig basis. Oftest inden jeg skal sove, synes jeg, at det giver en god ro i kroppen lige at sætte dem på. Jeg har én hjemme på mit skrivebord. Så hvis jeg skal skrive opgave, så slår jeg den lige an, for at rense energien”, fortæller hun, hvorefter hun kigger over på hendes mor.

Smilet bliver kun større, og engagementet for erhvervet er ikke til at tage fejl af: “Det at kunne give viden videre og oplyse folk om, hvad klang kan, er helt klart det bedste ved en dag som i dag. Det er så op til de enkelte, om de synes at klang kan gøre noget for dem. Vi lader dem i hvert fald vide, at muligheden er der, og de kan få lov at mærke efter, om det kan hjælpe dem i deres hverdag”, slutter Calina Nielsen og vender tilbage til moren og de mange klangskåle. 

Hvad kan man tage med?

“Luk nu jeres øjne. Lad armene falde i skødet. Det eneste, I skal lige nu, er at fokusere på jeres åndedrag. Træk vejret ind, pust luften ud”, en korthåret dame, med et par spraglede bukser, har 25 voksne under hendes guidning. De følger alle hendes instrukser. Stemmen er uden røst, og tonelejet er stabilt. Stemningen i rummet er let, da hun er færdig med aktiviteten. Selvom hun er gået et par minutter over tid, så er der ingen sure miner eller nedadvendte munde.

Nanna Rosengaard var én af de 25 mennesker, der tog del i aktiviteten.

“Det er altid spændende at opleve de forskellige ting, som folk tror på. Og hvad de ligger deres tid og energi i. Det er interessant at opleve, hvad det gør ved én at opleve noget spirituelt. Jeg er ikke specielt troende selv, men man kan sagtens tage nogle af de her ting videre, især når man skal ud at undervise,” forklarer hun.

Nanna Rosengaard læser til lærer i Odense og er til messen ifølge med hendes undervisning: 

“Meditation er noget vi er blevet undervist i og er en ting, som jeg vil tage med videre. At kunne lave meditationsøvelser med eleverne, giver muligheden for at mærke, at man er til stede. Samtidig kan man reflektere over, om der er noget, der går og nager én i hverdagen”, slutter hun. 

I løbet af eftermiddagen tømmes aktivitetsrummene og messen for mennesker. Til sidst er det kun hallens egne frivillige i caféerne, der er tilbage. Måske er det i den summende lyd fra klangskålene, i en rolig vejrtrækning eller i de mange samtaler menneskerne i mellem, at noget begynder at gro. Måske ikke for alle – men for dem, der søger det, har i dag muligvis været et skridt i en ny retning.