En rigtig Aarhus dreng, møder sin Aarhus pige “jeg kunne bare mærke det skulle være hende, jeg kan ikke forklare det bedre”

Mens Daniel Katborg går på læreruddannelsen i Aarhus møder han hende, han skulle ende med at bruge de sidste 17 år med

Daniel Katborg har brugt størstedelen af sit liv i Aarhus, og det er vigtigt for ham at sige at han er stor AGF fan.
Offentliggjort

”I næsten et år havde jeg kigget efter hende på gangene, men jeg havde ikke en anledning til at snakke med hende. Det skete først, da hendes veninde inviterede mig ud, hvortil jeg måtte sige pænt nej tak, og oveni spørger efter hendes venindes nummer. Hun blev lidt fornærmet, men nu fik jeg hendes nummer. En måned efter blev vi kærester, men allerede efter vores første date vidste vi begge, at vi skulle være sammen.” lyder det fra 42-årige Daniel Katborg om mødet med kvinden i sit liv. 

 

Daniel er uddannet lærer, og på uddannelsen møder han sin Katrine. 

 

“Vi kommer begge to fra Aarhus S, men vi kendte faktisk ikke hinanden på forhånd. Vi har ellers boede tæt på hinanden”

  

17 år efter, står de nu med to børn og et hus i Højbjerg. En dreng på 14 og en pige på 8.

 

Til daglig arbejder han som studievejleder på Aarhus maskinmesterskole. Det har han gjort i 4,5 år. Da han fortæller historien, sidder han og nyder en shawarma med en kollega. 

  

Kollegaen er overrasket over, at Daniel og Katrine ikke er mand og kone. Daniel forklarer, at i hans vennegruppe er det nærmere unormalt at blive gift, og kun få har med tiden brudt med normen. Det er lidt ufrækt, siger han og griner. 

 

Daniel har svært ved at give et svar på hvordan han og Katrine har holdt så længe. Han nævner både børn som en udfordring, men i højere grad som en slags lim. “så giver tingenelidt mere mening, når man ikke er helt enige” 

 

“Vores datter er født med et sjældent lille fysisk handikap, det har da været en udfordring, men det samlede os mere.” 

 

“Vi er generelt meget enige, både i forhold til børneopdragelse, økonomi og politik. Så der er ikke behov for så mange kompromiser” 

 

“Der er plads til at være den man er, man kan ikke være et super menneske til det hele. Vi accepterer hinandens styrker og svagheder” 

 

“Der er ingen grundt til at dyrke hvad den anden er dårlig til” 

 

 

Powered by Labrador CMS