En tredjedel af danskerne bruger AI ukritisk

En stigende tendens til at danskerne overlader deres tænkekraft til AI, ses i en ny undersøgelse. Det kan blive en udfordring for det danske samfund.

Anita Jensen læser til tandplejer på 4. semester, ved Aarhus universitet, og hun bruger AI til sit studie.
Offentliggjort

”Jeg stoler på AI, men jeg er også eftertænksom,” siger den 24-årige tandplejestuderende Anita Jensen, som fortæller, hvordan hun bruger AI til sit studie.

33 procent af danskerne eftertjekker ikke de oplysninger, de får fra AI-chatbots. Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde universitet. Det svarer til omkring befolkningen i hovedstadsområdet.

Især i undervisningen er brugen af AI blevet stor. Anita Jensen fortæller, hvordan hun bruger det i eksamensperioden, hvis der er noget fra undervisningen, hun ikke har helt styr på. Men hun fortæller også, at hun altid eftertjekker, når der er tale om noget faglitterært. 

Udviklingen kan vække bekymring, da den kan være med til at øge misinformationen i samfundet.

Ifølge en artikel fra den amerikanske informationshjemmeside Newsguard er omkring hver tredje information, man får i samtaler med AI-chatbots, enten forkert eller delvist misvisende.

Anita Jensen siger, at hun kan være bekymret for, at forskere bruger det til forskningsprojekter:

Hvis de får noget falsk information fra AI, så bliver det jo spredt meget rundt.”

Når en chatbot som f.eks. ChatGPT svarer på et spørgsmål, vil den ofte finde information på nettet og derefter henvise til de relevante kilder.

Andre gange bygger svaret på maskinens indbyggede viden, og derved er der ingen eksterne kilder tilknyttet. Det kan derfor være svært at vide, hvor informationen kommer fra.

Powered by Labrador CMS