Er Aalborg utrygt – eller er det noget vi bliver fortalt?

Følger man med i kommunalvalgsdebatten, kan man som aalborgenser hurtigt få et indtryk af, at byen er præget af utryghed.

“Bandekriminalitet truer trygheden i Aalborg,” lyder det fra flere kandidater til kommunalvalget. Men ifølge politiet og statistikken, er byen blevet mere sikker. 

Så hvorfor fylder utryghed så meget? 

Utrygheden fylder i valgkampen 

Kommunalvalgskandidat for Venstre Maja Torp er en af de kandidater, der går til valg på et tryggere Aalborg. Hun mener, at utrygheden er noget, der skal tages alvorligt. Udover bandekriminalitet, nævner hun utryghed i nattelivet. 

“Overfald og stoffer - kriminalitet i det hele taget. Det er noget af det som jeg synes er meget væsentligt for, at man kan trives og at man kan leve med frihed i en by som Aalborg.” 

Maja Torp er ikke den eneste kandidat, der fremhæver utryghed og kriminalitet som et centralt valgtema. Spidskandidat for Moderaterne, Mohammad Rona, skriver blandt andet i et debatindlæg i Nordjyske: 

“De seneste års rapporter om vold, narkohandel og intimidering i byens gader har skabt utryghed blandt borgerne. Det er på tide, at vi tager problemet alvorligt.” 

Hvad siger tallene? 

Problemet er dog mindre, end det fremstår i valgkampen. Kigger man på tallene, er det nemlig kun blevet mere trygt at være aalborgenser de seneste år.

Ifølge Tryg Aalborg og tal fra Nordjyllands Politi, er både antallet af indbrud og voldssager i nattelivet faldet markant de seneste år, 39 procent. Også antallet af anmeldelser efter straffeloven er faldet med knap 6 procent siden sidste år. Det svarer til 422 anmeldelser. 

Politiet: Ikke særlig grund til utryghed 

Vicepolitiinspektør for Nordjyllands Politi, Niels Kronborg, mener, at debatten om utryghed kan skabe mere frygt end fakta:

“Jo mere vi taler om det, jo mere utryghed skaber det,” siger han og peger på, at antallet af bandesammenstød i kommunen er få. 

Kronborg forstår godt, hvorfor nogle aalborgensere kan føle sig utrygge. Det er blandt andet fordi de relativt få, men spektakulære hændelser, har foregået på åben gade og midt i Aalborg.

“Der er jo forskel på den faktiske tryghed, og så den oplevede tryghed. Der er ikke nogen grund til, at almindelige borgere skal være utrygge. Banderne går efter hinanden og ikke efter den almindelige borger.” udtaler han. 

Hvorfor fylder det så meget i valgkampen?

Ekspert: Utryghed som valgstrategi 

Ifølge lektor og ph.d. i politisk retorik ved Aalborg Universitet, Kristine Marie Berg, er utrygheden en stærk følelsesappel, som politikere kan bruge i deres valgkamp. Det giver politikerne mulighed for at vise at de tager borgernes bekymringer alvorligt. 

“Når politikerne gør det på et tidspunkt, hvor antallet af straffelovsovertrædelser er faldende, er det jo på en måde også lidt gratis,” udtaler hun.

Afviser at puste til frygten 

Mohammad Rona mener dog ikke, at han er med til at forstærke en utryghed unødvendigt. 

“Jeg synes ikke Aalborg er en utryg by. Man skal ikke tale frygten for meget op. Der skal være en balance i det her, men at vi gerne vil arbejde for at byen bliver tryg, det synes jeg ikke er at puste til ilden.” 

Maja Torp mener heller ikke, at strategien bare kan være at lukke øjnene. Selvom bandekriminaliteten har været af enkeltstående tilfælde, er det stadig et problem, der skal adresseres ifølge hende. 

“Når jeg tager det op i en valgkamp, så er det fordi jeg gerne vil have prioriteret indsatser på det område. Uanset hvor lidt eller hvor meget statistikkerne siger, så er der en oplevet utryghed hos mange. Den synes jeg ikke, vi skal negligere.” 

Nødvendig bekymring eller effektiv strategi? 

Aalborgs kriminalitet falder, men utrygheden stiger ifølge den politiske debat. Om det er en nødvendig bekymring eller en effektiv valgstrategi, må vælgerne tage stilling til den 18. november.