Er omsorg blevet en luksusvare? Knap halvdelen af plejehjem oplever tidspres i hverdagen

Væk beboerne. Få dem i bad. Få dem i tøjet. Morgenmaden skal laves og serveres - og rengøringen må vi ikke glemme. Nu er det frokosttid. Ryd på. Ryd af.

Indimellem skal der trøstes en dement beboer, der pludselig savner sin mor. Tøjet skal vaskes. Og aftensmaden? Den skal laves fra bunden.

En ganske almindelig dag på et plejehjem er fyldt med praktiske opgaver. Men tid til omsorg er svær at finde.

”At tage en kop kaffe eller en gåtur med en af beboerne, kan være vanskeligt at finde tid til”, siger SOSU-hjælper Lene Madsen, der har 25 års erfaring indenfor plejesektoren i Lemvig Kommune. Ifølge hende er der ingen tvivl: Hun har mere travlt end nogensinde før.

”Det var ærgerligt, at jeg ikke nåede det”

Lene Madsen har ikke altid arbejdet i plejesektoren. Hun begyndte sit arbejdsliv i butik, derefter har hun i en årrække haft job hos B&O og på en møbelfabrik. Men efter flere år i de brancher savnede hun noget andet.

”Jeg savnede et arbejde, hvor jeg havde kontakt med mennesker”, fortæller hun. Derfor valgte hun senere i livet at uddanne sig til SOSU-hjælper - et job, hun er glad for. Men hverdagen er præget af tidspres.

”Jeg oplever ikke, jeg kan nå, alt det jeg skal. Jeg vil gerne være mere omkring borgerne. Have tid til at sidde og snakke, men det har vi ikke”, siger hun.

For Lene Madsen er følelsen af ikke at slå til blevet en fast del af jobbet.

 ”Jeg føler at det er hver dag, at jeg kommer hjem og tænker: 'Det var ærgerligt du ikke nåede det der'”, siger hun.

Faktisk kulminerede det stigende tidspres på arbejdet med en sygemelding. Hun var blevet ramt af stress.

”Jeg blev sygemeldt med stress for fire år siden, og var væk fra faget i halvandet år. Det var arbejdspresset der fik mit bæger til at flyde over. Det er helt sikkert”, fortæller Lene Madsen.

Demente borgere øger tidspresset

Men hvorfor oplever personalet på plejehjem så stort tidspres?

Ifølge rapporten fra VIVE peger to ud af tre plejehjem, der oplever et tidspres på lav normering som årsagen.

Men normeringerne på landets plejehjem, har stort set været uændrede siden 2019.

Til gengæld er antallet af beboere med demens steget. I 2019 havde 51 pct. af plejehjemsbeboerne en demenssygdom - i 2025 er tallet 59 pct.

Forstander på Plejehjemmet Bjerggården i Aarhus, Jacob Nielsen, mener, at netop demens er en vigtig forklaring på tidspresset:

”Der er en øget kompleksitet i de beboere vi får ind nu i forhold til tidligere. Det kan blandt andet være demens. Borgere med demens har brug for mere en-til-en kontakt. Man bruger mere tid på den enkelte beboer. Det kan godt presse hverdagen ret meget”, siger han.

Den opfattelse deler Lene Madsen:

”Det kræver bare mere tid med demente end med almindelige gamle”, slår hun fast.

Ikke nok med at tidspresset stiger iblandt personalet, så er det i den grad også noget,som borgerne kan mærke, konkluderer Lene Madsen:

”Beboerne kan jo godt mærke, hvis vi har travlt, og så bliver uroen jo næsten værre.”

De varme hænder på landets plejehjem har stort set været uændret siden 2019, men tidspresset er til at føle på. Når basale hverdagsstunder som en gåtur eller kop kaffe bliver gjort til en luksusvare, og knap seks ud af ti beboere på et plejehjem lider af en demenssygdom, er der ikke meget der tyder på, at hverdagens stress og jag for personalet bliver formindsket. Tværtimod.