Et halvt år i højeste gear lærte Sebastian at kende sine grænser

"Jeg brugte alle vågne timer på det startup.

Forholdet gik dårligere og dårligere. Kæresten blev frustreret. Hovedet var et andet sted. Jeg havde ingen energi til at lytte på, hvordan hendes dag havde været. Jeg tænkte hele tiden på, hvilke opgaver jeg skulle løse næste dag.

Opstarten gik ellers skidegodt, men da vi fik travlt, gik det ned ad bakke. Det var på grund af vores team. Vi var ikke et match.

Jeg startede firmaet, med nogle kollegaer og faktisk også kammerater i august. Vi måtte lukke ned allerede i januar. Tanken om et startup var fed, og det har givet mig erfaringer, jeg ikke vil være foruden. Jeg stod for salg i virksomheden, og her er jeg blevet meget klogere.

Men det var også et hårdt liv.

Jeg kommer til at presse mig selv for hårdt. Jeg kan grind og grind og grind. Der er ingen stopklods. Det kan ligge et indirekte pres på mine kollegaer, så de føler, de skal lægge lige så meget energi i projektet som mig. Det nok en af de ting, der gik galt.

Før jeg vidste af det, var der gået tre måneder, uden jeg havde set gutterne. Venskaber fadede ud, fordi jeg ikke fik skrevet.

Det giver nogle refleksioner omkring konsekvenserne ved at gå all in. Er det virkeligt det liv, man ønsker. Der er noget i mig, der godt kan lide at gå efter det store, men nu har jeg mærket presset på egen krop. Og det stod altså kun på i et halvt år.

Det kan være endeløst. Man kan blive ved med at jagte succesen, indtil man bliver gammel og skal pensioneres. Og hvad skal der så ske, hvis man har mistet alt andet.

Nu hygger jeg bare.

Jeg er ved at skrive mit speciale i erhvervsøkonomi. Det skal afleveres til sommer, men jeg mangler kun 10 sider. God tid. Uddannelse fungerer godt for mig, fordi der er konkrete mål, man skal opfylde. Det kan jeg forholde mig til.

Når specialet er færdigt, vil jeg gerne have et fuldtidsjob. Faste rammer. Tjene nogle penge. I hvert fald for nu."

Sebastian Kragh, Erhvervsøkonomistuderende, 26 år.