Faldende medlemstal i Viborg Sogn: “Det er bekymrende”
I Viborg Sogn er der generelt stor opbakning til kirken. Faktisk har Viborg Sogn den højeste medlemsprocent i landet. Alligevel melder flere og flere sig ud, og en bestemt målgruppe er stærkt underrepræsenteret i statistikkerne, hvilket er meget bekymrende, mener flyverprovst.
I byen er interessen for folkekirken dalende, hvis man derimod bevæger sig længere ud på landet, ser man et helt andet billede af tilknytningen til den kristne kirke. I Viborg Sogn oplever man stadig stor interesse, også fra den yngre generation, som stadig er repræsenteret i både salmesang, minikonfirmand og til selve konfirmationen. Dog fortæller Flyverprovst Kåre Egholm Pedersen endvidere, at tallene for især de 0-4-årige er bekymrende, hvis det fortsætter.
Demografi er afgørende
For at forstå hvorfor kirken er blevet mindre vigtig i borgernes hverdag, skal man kigge på både demografi og geografi.
“Jo længere ud af byen man kommer, jo mere tilknytning er der til kirken. De områder i byerne, hvor der er mere etnisk diversitet, vil man kunne se medlemstallet dale voldsomt,” fortæller flyverprovst Kåre Egholm Pedersen.
Ifølge sognerapporten i Viborg Domsogn fra 2024 er medlemstallene generelt faldet med knap 6% de sidste ti år i Viborg Stift. Tallene for blandt andet hele sognet og på landsplan følger godt med:
Tallene lyver ikke
I Viborg Domkirke har man ikke, som sådan, mærket medlemstallene falde. Fra sognerapporten er der også optalt medlemmer i bestemte aldre. Her er der sket en markant forskel på de forskellige aldersgrupper. Heriblandt finder man en stor underrepræsentation for især de 0-4-årige, som er en del lavere for sognet og for Viborg Stift end de andre aldersgrupper. Her bliver det yderligere beskrevet, at man har set et større fald i medlemstal, de seneste årtier, end i nogen andre aldersgrupper.
“I Domkirken har vi ikke mærket til de faldende tal. Vi har 2-3 dåb om søndagen. Men tallene lyver ikke, og det må man sige er bekymrende lave tal. Man kan håbe, at de senere melder sig ind igen, og det er ofte i forbindelse med konfirmation, at vi også har dåb før det.”
Tabt værdigrundlag i samfundet
I dag betragter man mere folkekirken som forening og som et medlemskab, såsom tennis, paddel og andet. Som noget man gerne skal have noget igen fra, fortæller Kåre Egholm Pedersen.
“Det er lidt fremmed i forhold til, hvordan kirken hidtil har opfattet dens rolle i samfundet. Den har taget sig selv forgivet på mange måder. Det har været et værdigrundlag, som vi danskere har stået sammen om. Derfor er det en udfordring for folkekirken, hvis man begynder at se det som noget, man kan gå til.”
Folkekirken kommer på den måde ud på markedet, hvor de ikke rigtig hører til, mener Kåre Egholm Pedersen og uddyber:
“Så begynder vi at lave tilbud, som måske er lidt på kanten med, hvad vi selv står for. Bare for at få kunder i butikken. Der er derfor en indre spænding mellem vores arv, som vi skal bringe videre, mens vi også skal holde os relevante.”
