Familiens liv var på spil: ’’Han er ikke for sjov!’’

En kvinde står tiltalt for 81 forhold, der blandt andet omhander butikstyveri. Et stigende problem, der har haft en udvikling på 77% fra 2021 til 2024.

Tiltalte havde inden dagens retsmøde været varetægtsfængslet i 4 måneder
Tiltalte havde inden dagens retsmøde været varetægtsfængslet i 4 måneder.
Offentliggjort

Iført azurblåt træningstøj, en lille, knoldet hestehale og hænderne i håndjern, blev tiltalte ledsaget ind i retssalen af to betjente. De placerede hende ved siden af sin forsvarsadvokat, hvor hun nu skulle stilles til ansvar for de 81 forhold hun var sigtet for. Forholdene havde fundet sted fra 2022 til 2025, og tiltalte har siddet varetægtsfængslet i 4 måneder op til retssagen.

Hun forklarede, at hun handlede under pres fra en kriminel partner, som truede med at skade hendes familie, hvis hun ikke betalte sin gæld på 40.000 kr. En gæld der var skabt via gambling. Den nævnte partner får vi ikke andet at vide om, end at han var roden til det hele.

Med et stivnet ansigt svarede hun: ”Han er ikke for sjov,” da hun skulle beskrive manden hun skyldte penge.

Hun beskriver sig selv som psykisk syg og ludoman. En kombination, der ifølge hende selv, gjorde hende sårbar over for manipulation.

Organiseret svindel

Anklageren fremlagde et mønster af svindel, der strakte sig over hele landet. Hun havde et system med gamle kvitteringer, med store varepartier, der kunne bruges til at få kontanter retur ved at stjæle enkelte varer fra hylderne, og returnere dem. Typisk var der tale om proteinpulver, vin og champagne.

Hun gik ofte efter unge kassemedarbejdere i de sene aftentimer, og flere gange lykkedes det hende at få udbetalt pengene.

En stigende tendens

I følge Danmarks Statistik, er der rapporteret 12.000 flere anmeldelser for butikstyveri i 2024, sammenlignet med 2021. En stigning på 77%. Dagligvarebutikkerne stod for 70% af anmeldelserne i 2024.

Vidnernes beretninger

Vidne 1 fortalte om to episoder, hvor tiltalte forsøgte at svindle med champagne. Første gang lykkedes det, anden gang blev hun stoppet og sendt ud af butikken.

Vidne 2 var blevet besøgt tre gange. Ved tredje forsøg blev han ringet op af personalet, midt i aftensmaden: ”Champagnedamen er her igen!”. Han skyndte sig hen til butikken, bad personalet lukke dørene og konfronterede hende i baglokalet. Hun nægtede alt, henviste til sin psykiske tilstand og sin ”værge”, som var med hende. ’’Værgen’’, en veninde, som på dagen sidder blandt de pårørende, til trods for at hun selv er tiltalt for samme forhold

Da hun forsøgte at flygte, prøvede han at stoppe hende, men måtte efter kamp se hende flygte. 

’’Det dårligste flugtforsøg, jeg har været vidne til’’

Da tiltalte i perioden er indsat i Jyderup Fængsel, får hun overbevist fængselspersonalet og lægerne om, at hun skal på sygehuset. Under dette ophold, finder flugtforsøget sted.

Ved en gåtur på hospitalsgangen, med en fængselsbetjent ved sin side, prøver hun først at købe noget i en slikautomat, hvortil betjenten undrende spørger, hvordan hun vil betale det uden penge. Her går det så op for betjenten, at de nærmer sig udgangen.

Med dropstativet ved sin side, prøver hun at sætte farten op, hvortil hun hurtigt mærker betjentens hånd på sin skulder.

Betjenten beskriver det selv som et tydeligt flugtforsøg, men det dårligste forsøg han nogensinde har været vidne til.

Retten i kaos

Retssagen blev præget af frustration, da det viste sig, at forsvarsadvokaten ikke havde gennemgået alle 81 forhold med hende. Dommerens frustration var til at mærke, og både anklager og dommer udtrykte irritation over den manglende forberedelse.

Kun 50 forhold nåede derfor at blive behandlet, og tiltalte erkendte 26 af dem. Sagen blev udsat til den 26. november og 1. december. Indtil da forbliver tiltalte varetægtsfængslet.

Powered by Labrador CMS