Flere kvinder bliver solomødre – netværk er centralt i nye familier

Familier i dag kan se ud på flere måder. Solomødre er blevet mere udbredt og derfor nødvendigt at se på, hvordan et netværk er vigtigt for den nye familiekonstellation.

Flere bliver solomødre med donor i Danmark.
Offentliggjort

Flere kvinder i Danmark vælger at blive solomor med donor.

Det sidste årti er antallet af graviditeter hos solomødre steget med 31,6 procent, viser en rapport lavet af Sundhedsstyrelsen i 2025.

Udviklingen markerer en ny familieform, hvor netværk spiller en central rolle.

Det fortæller professor Lone Schmidt, der har forsket i solomødre og familiestrukturer.

Ny familiekonstellation

Ifølge Lone Schmidt er en familie bestående af to forældre ikke ensbetydende med, at familielivet er bedre for barnet.

“Det er ikke familiestrukturen i sig selv, der har betydning. Det afgørende er, at barnet er ønsket, elsket og omgivet af stabile relationer” siger hun.

På papiret er solomoren alene, men den manglende forælder opstår på en anden måde:

Netværk.

Det er essentielt for mange solomødre at have et netværk for at finde den ekstra støtte.

“De kan flytte tættere på familie eller opsøge fællesskaber med andre solomødre”, fortæller Lone Schmidt.

Solomorlivet ≠ mindre netværk 

Lone Schmidt lægger stor vægt på, at det ikke behøves at være sværere for en familie bestående af én mor.

”Kvinderne er optagede af, at barnet indgår i et større netværk og ikke skal opleve at være på en øde ø alene med sin mor.”, siger Lone Schmidt.

Solomoren finder familien i et større netværk.

Powered by Labrador CMS