Flere og flere unge får nyheder gennem nyhedsinfluencere

I takt med populariteten af sociale medier stiger, er fænomenet nyhedsinfluencer også begyndt at blive udbredt.

Iben Marie Billeskov Jansen på 18 år (til venstre), er kritisk overfor nyhedsinfluencere og Esmaralda Karvonen på 19 år (til højre), faktatjekker altid, hvis hun synes emnet er værd at undersøge.
Offentliggjort

78 procent af unge i aldersgruppen 18-24 år får deres nyheder igennem nyhedsinfluencere. Her mener 13 procent at det er bedre end traditionelle nyhedsmedier, og 36 procent mener at de er lige så gode.

Viser den nye rapport 'Danskernes brug af nyhedsmedier 2026' lavet af Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet.

Nyhedsinfluencere er influencere der enten arbejder på egen hånd eller en journalist der arbejder for et nyhedsmedie. I Danmark er det mest almindeligt, at det er en journalist fra et nyhedsmedie.

Esmeralda Karvonon får sine nyheder gennem nyhedsinfluencere, men faktatjekker altid hvis det er noget hun synes er ekstra vigtigt.

Da hun blev spurgt, hvordan hun tror danskerne vil få deres nyheder på om 10 år, reflekterede hun over at det måske kunne blive så utroværdigt på sociale medier, at man gik tilbage til aviser.

Konkurrence fra influencere

”Når nyhederne er på de sociale medier, rammer det en bredere målgruppe, især de unge som måske ikke lige ser nyheder. Videoerne fanger ens interesse, fordi det er spændende og interessant, og rammer den der dopaminfølelse når man scroller. – Som traditionelle nyhedsmedier måske ikke gør” mener Esmeralda Karvonon.

Allerede i 2020 fandt Camilla Mehlsen, som er medieanalytiker og forfatter, at influencere er del af et publicistisk kredsløb, fordi influencers arbejde og indhold befinder sig i et grænseland mellem underholdning, meninger og journalistik.

Det betyder også at nyhedsmediernes kulturstof udsættes for stigende konkurrence fra influencere på områder som livsstil, mode, rejser og kost. Samtidig med at mere politisk orienteret indhold når danskerne gennem influencere.

Powered by Labrador CMS