Flere skal vælge erhvervsuddannelserne, hvis Danmark skal følge med
Udbuddet af faglærte falder frem mod 2030, og erhvervsuddannelserne kan ikke tiltrække nok. Politikere, kommuner og erhvervslivet forsøger med målrettede tiltag at sikre fremtidens arbejdskraft.
Der er et stort fokus på at skabe interesse omkring erhvervsfaglige uddannelser de seneste år.
Erhvervsuddannelserne har i mange år savnet flere ansøgere, og det kommer arbejdsmarkedet til at mærke i den nærmeste fremtid.
Ifølge Arbejdernes Erhvervsråd vil udbuddet af faglærte falde med 99.000 personer frem mod 2030.
Derfor er der i disse år et særligt fokus på netop faglærte uddannelser.
Inga Schjøtt, som er UU vejleder i Aarhus Kommune oplever dette fokus hver dag hun går på arbejde men hun føler at man bør være særligt opmærksom på, hvordan vi taler om erhvervsuddannelserne. Hun siger,
“Jeg tror meget på, at den positive personlige fortælling kan vise alt det gode ved at tage en erhvervsuddannelse, og hvilke muligheder de kan åbne.”
Unge skal opdage erhvervsvejen
I 2018 satte man fokus på styrket praksisfaglighed i folkeskolen og indførte krav om, at alle elever skal have ret til 5 dages erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse.
Derudover har flere kommuner selv forsøgt sig med løsninger, der skal skabe mere nysgerrighed på de erhvervsfaglige uddannelser.
I Aarhus Kommune har UU vejlederne oplevet et øget fokus på erhvervsuddannelserne.
Dennis Jung Meyer, der også arbejder som UU vejleder i Aarhus kommune fortæller, at man har indført flere tiltag for at informere og inspirere unge til at søge en erhvervsuddannelse. Han siger,
“allerede i 7. klasse inviterer vi alle klasser til EUD EXPO – et lille eksperiment, hvor de prøver kræfter med erhvervsuddannelser på en legende måde.”
Det er blot et af flere tiltag i Aarhus Kommune, hvor man forsøger at sætte fokus på uddannelserne.
Foruden EUD EXPO inviterer skolerne også personer fra det virkelige erhvervsliv ud og præsentere de unge for, hvad det indebærer at arbejde i de forskellige erhverv.
En indikation af, at unge i dag ikke nødvendigvis er opmærksomme på, hvad en erhvervsuddannelse kan tilbyde.
Den øgede fokus på erhvervsuddannelser er tydelig, men UU Inga Schjøtt mener, at der kan gøres mere, og det kunne være større synlighed på sociale medier.
Inga Schjøtt påpeger, at mange unge er inspireret af influencere med mange penge, eller tv-programmer som Løvens hule på TV2.
"Med en så voksende platform som de sociale medier er, ville det være oplagt at bruge den", siger Inga Schjøtt.
Ændring af kultur
Et andet problem er det manglende sociale miljø på erhvervsuddannelserne.
Det er en problemstilling, der fylder noget hos de unge.
Begge de to UU-vejledere udtrykker også bekymring om det sociale på erhvervsuddannelserne og udtrykker, at det sociale er en af de ting, der fylder mest hos de unge, når de skal vælge uddannelse.
"Det er afgørende, at de unge føler sig inkluderet i et socialt miljø.", siger både Inga Schjøtt og Dennis Jung Meyer.
Netop det oplevede Aksel Susgaard, som går på Aarhus Tech og uddanner sig til smed.
Han kan genkende det fra, da han selv skulle vælge uddannelse. Han brugte 3 år på at læse på gymnasiet, selvom han godt vidste, at det ikke var det, han skulle.
"Det vigtigste, da jeg skulle vælge uddannelse, var det sociale, og man havde hørt, at det ikke var det bedste på erhvervsuddannelserne, så derfor valgte jeg gymnasiet”, fortæller Aksel Susgaard.
Med årene har Aksel følt sig mere klar til at bruge skolen som uddannelse fremfor noget, der skulle klæde ham socialt på til livet.
Og han er nu startet på en erhvervsuddannelse.
Han mener ikke, at han havde haft en lige så god omgangskreds i dag, hvis han var startet direkte på erhvervsuddannelsen.
Et problem han har svært ved at se løst, hvis ikke erhvervsuddannelserne får flere ressourcer til at gøre det.
Man skal se på at forbedre kvaliteten, og gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.
Færre faglærte
En af de primære grunde til, at der kommer en mangel på udbud af arbejdskraft skyldes, at den primære del af den faglærte arbejdskraft er hos den ældre del af befolkningen.
Ifølge interesseorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening (DA), vil man se, at den eneste gruppe af befolkningen, hvor faglig arbejdskraft vokser, er hos gruppen fra 65-80 år.
Derfor er der brug for flere nye faglærte.
Og det er ikke godt nyt, at andelen af de unge, der søger ind på erhvervsfaglige uddannelser, står stille.
Indtil videre har øgede fokus ikke haft den store effekt.
De sidste 5 år har andelen af unge, der søger en erhvervsfaglig uddannelse ligget stabilt på 20 procent, det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet og Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Det er dog lagt fra 30 procent, som var målsætningen i 2025 fra Undervisningsministeriet.
Selvom tallene ikke er så gode som man kunne have håbet, er det er ikke noget, der bekymrer Lars Andersen, som er direktør i Arbejdernes Erhvervsråd.
Han tror på, at problemerne på længere sigt nok skal løse sig, men han påpeger, at det kan tage mange år, før man ser effekten af de forskellige tiltag. Han fortæller,
“man skal se på at forbedre kvaliteten, og gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Den nye EPX-uddannelse, kan muligvis på sigt friste unge til at vælge en mere faglært retning”.
Det er mere problemer på kort sigt, der kræver dog nogle mere konkrete tiltag at løse.
“Man skal løse nogle af problemerne på kort sigt ved at investere i udenlandsk arbejdskraft, eller gøre det nemmere for voksne at videreuddanne sig, når man allerede er på arbejdsmarkedet”, siger Lars Andersen.
Han er positiv for fremtiden, hvis man fortsætter med have fokus på erhvervsuddannelserne, men fortæller, at det er vigtigt, at man på sigt ser resultaterne af de forskellige indsatser, man har lavet.
