Flere unge lægger nyhederne på hylden

Unge mellem 18-24 år vælger at skærer nyhederne fra i deres hverdag, viser en ny rapport.

Offentliggjort

En ny rapport fra Roskilde Universitet, "Danskernes brug af nyhedsmedier 2026", viser, at nyhedsundgåelse i Danmark er stigende.

I 2025 viste tallene, at 27 procent "tit" eller "nogle gange" undgik nyhederne. Nye tal for 2026 viser, at tallet er steget til 34 procent.

Zoomer vi ind på en af de aldersgrupper, der er andenstørst i nyhedsundgåelsen, finder vi aldresgruppen 18-24-årige. I rapporten kan man læse, at 12 procent af de 18-24-årige "tit" undgår nyhederne, mens 25 procent siger, at de "nogle gange" undgår nyhederne.

Nyhederne vækker følelser 

Der blev ikke i år, spurgt til årsagerne for nyhedsundgåelsen, men det gjorder der i rapporten fra 2025, der fremstår tre årsager der gik igen.

Mange fortalte at de følte sig overvældede af den store mængde information, særligt med emner som krige og konflikter flydte meget. Andre sagde, at nyhederne gjorde dem i dårligt humør.

Foto: Privat

24-årige Kristina Bjørnereim kan godt se sig selv,  i den stigende nyhedsundgåelse. Hun er selv begyndt at undgå nyhederne mere i sin hverdag.

Kristina er født og opvokset i Norge, men bor i dag i Danmark. I Norge ser udviklingen tilsvarende ud. Her lå nyhedsundgåelsen på 30 procent i 2025, mens tallet i 2026 er steget til 39 procent.

”Specielt det sidste år, hvor det næsten er ugentligt med nye kriser og konflikter. Efter jeg har læst nyhederne, sidder jeg ikke tilbage med en glæde for hvad fremtiden vil bringe. Jeg har prøvet at beskytte mig selv for alle disse krise følelser," siger Kristina Bjørnereim. 

Ny tilgang til nyhederne

Kristina Bjørnereim fortæller, at hun prøver nye måder at tilgå nyhederne på. Hvor hun har styring over mængden af information hun får.

”Jeg har af og til lånt aviser på biblioteket, jeg syntes det er lettere at læse noget der er afgrænset, for når du sidder med en avis i hånden, så kan der ikke bare dukke nye opdateringer op.”  


Powered by Labrador CMS