Fodbold og meget mere til følge

”Han ville ikke engang kunne bestå en syvendeklasses afgangseksamen,” griner Malthe Bregnhøj, mens resten af fremmødet enstemmigt klukker og ryster på hovedet efter en komisk udvisning i kampen.

Det landsdækkende fanfællesskab Redmen Family har sin Aarhus-afdeling på Kannikegade, hvor man både finder Guds hus og The Old Irish Pub. Sidstnævnte viser det fodboldhold, som mange Liverpool-fans nærmest forguder.

Så småt som de fodboldentusiastiske aarhusianere langsomt får bevæget sig ned mod den nedrullede storskærm, er en ung, rødhåret fyr over dem med et tilbud, de færreste har held med at afvise.

”Skal du være med i aften? Der er 3000 kroner i puljen,” spørger fyren med det røde hår tillokkende. Han hedder Malthe og fungerer i praksis som formand hos den aarhusianske afdeling. Inden kampstart cirkulerer han rituelt rundt mellem bordene og opfordrer til at deltage i dagens tipspulje.

”Isak, 3-0,” lyder den klare opfordring fra Malthe, hvilket sandsynligvis har været medvirkende til, at halvdelen af de registrerede bud lyder på netop Isak som første målscorer og en 3-0-sejr til Liverpool.

Tirsdag for de dedikerede

Liverpool indleder i denne omgang deres pokaleventyr mod netop nedrykkede Southampton, en kamp hvor Liverpool anses som overlegne favoritter, hvilket de optimistiske ciffertips også bærer præg af.

Aftenens kamp er sæsonens hidtil mindst betydningsfulde, hvilket afspejler det halvsløje fremmøde. Dybest inde på pubben, tættest på toiletterne, hvor den kraftige dunst af urin kradser i næseborene, er gulvet lige foran skærmen i aften tomt. Det er i stedet de høje barstole og båsene med de ophængte flag på væggene bag sig der er tyet til. Kun et dusin fans har trodset efterårsblæsten og valgt at sætte deres tirsdag aften af til fadøl og bold med vennerne.

I et forsøg på at lokke flere medfans ned på pubben for at dyrke fællesskabet og det sociale, udloddes der til hver kamp to kander fadøl til de fans som sætter lidt ekstra tid af og dukker op et kvarter før kampstart.

”Du skulle have været her lidt før, vi var kun fem da vi trak lod,” stikker Malthe grinende til en prustende gut som med hastige skridt og et forvildet blik ankommer få sekunder før dommeren fløjter kampen i gang.

Han smider jakken på stolen ved siden af sin kammerat og kvitterer med en respons som bedre egner sig på pubben end domkirken ude foran, mens han sætter kurs mod baren efter lidt at skylle skuffelsen ned med.

Noget for alle

Ligesom optakten forløber kampen sig også i et stille og roligt, men ikke desto mindre hyggeligt tempo. Tre højtleende mænd i forreste bås står selv for aftenens underholdning, da de relativt hurtigt eksekverer et par kander øl inden for de første tredive minutter af kampen.

Kampens sløje underholdningsniveau går hånd i hånd med kvaliteten af de højtalere, som afspiller kommentatorens røst. I det tyvende minut overdøves den skrattende kommentatorlyd dog af skønsang fra pubben, da det i en bås lidt længere væk fra storskærmen runger: ”Ooooh he wears the number 20,” hvorefter resten stemmer i.

Til ære for den afdøde Liverpool-spiller, Diogo Jota, synges der i omtrent halvandet minut, før opmærksomheden igen retter sig mod øllen. Herefter genoptages snakken, og den ringe kommentatorlyd udfordres kun af et spil terninger.

Kort før halvleg får de fremmødte dog noget at juble over, og nogle mere end andre. ”Jeg har aldrig gættet første målscorer før,” lyder det fra den unge fyr, som ikke nåede at deltage i ølkonkurrencen.

Det er nemlig forhåndsfavoritten Isak, som bringer Liverpool foran 1-0, og drømmen om pengepuljen får nyt liv hos dem, der har satset på ham som kampens første målscorer.

Ved pausefløjt kommer en kort klapsalve, og kommentatorlyden erstattes af musik, som pubbens øvrige gæster med stor tilfredshed nyder. Lydniveauet stiger markant, da de fleste rejser sig for at besøge toilettet eller snakke med andre fans.

Selvom der hygges og småsnakkes, ville en mere spændende kamp ikke skade, ifølge Malthe:

”Personligt kan jeg bedre lide de kampe, hvor der er flere mennesker, og mere på spil,” fortæller han, mens en lettere beruset mand i baggrunden giver boksemaskinen alt, hvad han har.

Dog er det alligevel fællesskabet, der gør, at den passionerede fan bruger sin tirsdag aften på at gøre aftenen til noget specielt for byens Liverpool-fans:

”Jeg håber, at de, som kommer herned for at opleve stemningen, finder et fint Liverpool-fællesskab, hvor man kan falde i snak med andre medfans, og generelt nyde fællesskabet og muligheden for at spejle sig i andre.”

I anden halvleg slukkes drømmen om præmiepuljen, da Southampton udligner til 1-1, og en bølge af brok vælter ind over pubben - udover hos en af de højtleende, som på vejen til toilettet giver et jubelbrøl fra sig.

Det lykkes dog alligevel Liverpool at vinde kampen, da indskiftede Ekitike scorer til 2-1 kort før slutfløjt. En scoring, han fejrer ved at tage trøjen af, hvilket udløser det andet gule kort og dermed en udvisning, som brat afbryder jublen og i stedet fremkalder brok og en smule latter over den håbløse sekvens.

Da kampen fløjtes af, fylder tonerne af Liverpool-sangen 'You’ll Never Walk Alone' rummet, og aftenens fremmødte uddeler farvelkrammere, inden de bevæger sig hjem med både sejr, grin og en hyggelig stund i rygsækken.

Antal tegn: 5550