Folkeskoleændring virker: Uligheden falder

Thomas Sørensen om ny forskning: Som lærer kender man jo elevernes historie, udfordringer og udvikling - det kan både være en styrke og en svaghed.

i 2016 ændrede folkeskolereform afgangseksamen i 9. og 10. klasse.
Offentliggjort

Karakteruligheden i eksamener i skriftlig dansk i grundskolen mellem elever fra gode og mindre gode socioøkonomiske hjem er blevet minimeret de seneste ti år. 

Hvad kom på tavlen i 2014?

-  Skolereformen 2014 bidrog til en lang rækker ændringer i 2015 og 2016

-  I 2016 introducerede reformen       ekstern evaluering af afgangseksamen i 9. og 10. klasse

-  Elevernes navne blev fjernet på papiret og erstattet af prøvenumre

-   Målet var at sikre objektivitet

Jesper Fels Birkelund, der er forsker ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, rækker hånden op, og fortæller til Ritzau: 

”Det at tage læreren ud af ligningen medfører, at uligheden i karaktergivningen til elever fra ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier falder med 15 til 20 procent i dansk skriftlig fremstilling” 

Det skyldes, at elevernes egne lærere ikke længere bedømmer eksamenerne, der nu kun vurderes af en ekstern censor. 

Han peger på, at udviklingen kan skyldes, at lærerne har haft en tendens til at forholde sig til elevernes tidligere faglige præstationer, når afgangsprøverne skulle bedømmes. 

- Så i eksamenssituationen vil de tidligere præstationer smitte af på lærerens bedømmelse, selv om det egentlig er meningen, at det kun er selve eksamensopgaven, der skal bedømmes, siger han. 

Det får folkeskolelæreren på Trekløverskolen i Silkeborg, Thomas Juul Sørensen til at vende sig fra tavlen og ud mod klasselokalet. Han kan godt se, at man som lærer kan komme til at vurderer elever på en anden måde.

”Det er virkelig tankevækkende hvor meget kendskab til en elevs baggrund kan komme til at vægte i en vurdering. Det burde det ikke, man skal kunne vurdere det helt neutralt.” fortæller han. 

Jesper Fels Birkelund har ikke set forskelle i afgangsprøven i matematik.

Powered by Labrador CMS