Forældre vender folkeskolen ryggen: Kan skabe social ulighed

I Holstebro kommune vender en stor andel af forældre den offentlige folkeskole ryggen og betaler flere tusinde kroner for at få deres børn på friskole. 

Det bekymrer byrådsmedlem Søren Frøstrup-Agger (SF) som frygter, at de ressourcestærke familier efterlader en presset folkeskole til dem der ikke har midlerne til at vælge den fra. 

Spørger man ham vil det ende med at skabe stor social ulighed.

Det kræver penge

For kort tid siden blev en aftale dog indgået, der skaffer 60 millioner til folkeskolerne i Holstebro fordelt over en periode på fire år. Ifølge byrådsmedlem og kandidat til kommunalvalget Søren Frøstrup-Agger (SF) er det også det, der skal til hvis folkeskolen skal være attraktiv: 

- Vi kan snakke om alt muligt andet, men der skal penge til.

Selvom han er glad for den aftale, der er blevet indgået, peger han på, at området kræver stadigt flere penge. Og dem mener han, man blandt andet kan finde på kommunens helt store udgiftsområde: kultur.

Søren Frøstrup-Agger mener, at det er et problem, hvis de ressourcestærke familier søger væk fra folkeskolen. Han frygter at det vil skabe stor ulighed, hvis folkeskolen ikke kan tilbyde noget, der kan konkurrere med friskolerne. 

- Det er et problem hvis vi får en kommune hvor de sociale lag afgør hvor man går i skole.

At styrke folkeskolen er derfor også en af Søren Frøstrup-Aggers mærkesager ved kommunalvalget. Han mener at udfordringerne på området er en konsekvens af tidligere dårlige politiske beslutninger.

Søren Frøstrup-Agger har som han selv forklarer det ”intet imod friskolerne”. Som politiker handler det blot for ham om at gøre de offentlige tilbud lige så gode som friskolerne.

- Vores opgave er at sørge for, at det bliver svært at vælge, siger han.

Fra folkeskole til friskole

Dagbladet Holstebro har talt med en kvinde som har flyttet sin søn fra det offentlige til en friskole. Hendes søns tid på den offentlige folkeskole i Holstebro var præget af mistrivsel og hun udtrykker at personalet der mødte dem lod til at være pressede og ikke tog hende seriøst.

Det hele ændrede sig dog da hun besluttede sig for at flytte drengen til en friskole. Her udtrykker hun at de blev mødt af personale med overskud og som var engagerede i deres arbejde og glade for det.

Kvinden er ikke alene om at droppe den offentlige folkeskole.

Tidligere i år kunne vi på Dagbladet fortælle at hvert fjerde barn i Holstebro by går på en friskole. Ser man på hele kommunen gik mellem 19,2 og 22,8 procent af elever i grundskolen på en privatskole i 2022. I Lemvig og Struer var det mellem 0,0 og 11,9 procent (kilde: Vive).

Øget efterspørgsel

Friskolerne i Holstebro har siden 2009 oplevet en stødt stigning i elevtal. Og efterspørgslen på et alternativ til de offentlige folkeskoler er også noget de mærker hos Vestbyens Friskole.

Leder Lone Brødbæk fortæller, at de hos dem har lange ventelister og tydeligt kan mærke en stor interesse fra forældre.

- Vi startede for otte år siden og var 140 elever og er 400 elever i dag, siger Lone Brødbæk.

Skolens ambition er ifølge hende at drive en mangfoldig friskole og hun synes egentligt ikke hun kan genkende billedet af, at det mest er de ressourcestærke familier, der søger mod friskolerne i kommunen.

Dog er hun enig i bekymringerne om, at folkeskolen halter bagud og ser også gerne, at der bliver handlet på området.

- Det er meget vigtigt, at vi har en stærk folkeskole, vi vil bare gerne være et supplement til det.