Foreningslivet mister grebet: Danskerne vælger fleksibilitet

“Jeg kombinerer forskellige typer motion, så det passer ind i min hverdag. At træne på egen hånd kan jeg gøre, præcis når det passer mig – det gør, at jeg kommer afsted,”

fortæller 45-årige Katrine Pedersen. Hun er en del af en markant tendens: voksne danskere vælger fleksibilitet frem for faste træningstider i foreningslivet.

81 procent af voksne danskere dyrker sport udenom foreninger, viser en rapport fra Idrættens Analyseinstitut. Foreningsidrætten stagnerer, mens selvorganiseret motion vokser.

Fra 2012 til 2024 er andelen af voksne danskere der dyrker selvorganiseret motion vokset fra 47 til 55 procent, viser undersøgelsen Danskernes Bevægelsesvaner fra Syddansk Universitet.

Hvorfor sker det?

“Det skyldes jo primært, at der er nogle nye idræts- og motionsformer, der har fået vind i sejlene, og som har fået en enorm tilslutning,”

forklarer Bjarne Ibsen, forsker i idræt, sundhed og civilsamfund.

“Danmark er et af de lande, hvor man løber allermest, og man dyrker cykling, yoga, vinterbadning – aktiviteter, som er karakteriseret ved, at man ikke behøver en organisation til det.”

Han peger også på ændrede normer: “For 40 år siden stoppede folk op og spurgte hvor man skulle hen, hvis man løb på landevejen. I dag er det helt normalt.”

For mange handler det om frihed. Muligheden for selv at tilrettelægge træningstider. En af dem er den 22-årige jurastuderende Mads Bolding som siger:

“Det er jo egentlig bare friheden. Når man også studerer, fungerer det superfint, at man selv kan styre, hvornår man træner.”

Diskursen og realiteten

Foreningslivet omtales stadig som en af Danmarks vigtigste værdier.

“Der tales enormt positivt om foreningslivet – politikere fremhæver det som noget, der nærmest redder det hele, men når det kommer til stykket, så er jeg ikke sikker på, at det i samme grad er afgørende, når vi vælger, hvor vi dyrker idræt og motion henne.”

Hvis målet er sundhed, er foreningen ikke længere førstevalg:

“Hvis man dyrker idræt og motion primært for sundhedens skyld, så vil det være lige så godt, måske mere effektivt og bedre, at gå hen i et fitnesscenter, eller at løbe en tur selv,” siger Ibsen.

Konsekvenser for foreningslivet

Foreningerne står over for en ny virkelighed. De har ikke længere monopol på motion, som de havde for årtier siden.

I dag vælger mange danskere den løsning, der passer bedst til deres liv – og det er ofte uden for foreningsrammen. Selvorganiseret motion og kommercielle fitnesscentre har skabt alternativer, der er fleksible og tilgængelige.

Klassiske idrætsgrene som fodbold, badminton og gymnastik holder stadig deres position, men væksten ligger i aktiviteter, der ikke kræver faste træningstider.

Det betyder, at foreningerne må gentænke deres rolle, hvis de vil fastholde medlemmer i en tid, hvor praktiske hensyn ofte trumfer traditionen.

Foreninger må gentænke rammerne

Foreningerne kan tilpasse sig ved at tilbyde mere fleksible rammer. Løbeklubber som Sparta og Aarhus 1900 har haft succes med at organisere motion på nye måder: 

Sparta tilbyder digitale træningsprogrammer og åbne events, hvor man kan deltage uden fast tilmelding, mens Aarhus 1900 har indført fleksible medlemskaber og apps, der gør det nemt at finde løbefællesskaber. 

“Men det er underligt, at der ikke er flere foreninger, der tager initiativ til at organisere selvorganiseret motion,” siger Ibsen.

Essensen af udviklingen

Udviklingen er ikke et opgør med fællesskab, men et opgør med faste rammer. Når 81 procent af voksne dyrker sport udenom foreninger, er det et tegn på, at motion er blevet en individuel prioritet i en travl hverdag.

Foreningslivet er stadig en stærk værdi, men hvis det skal bevare sin relevans, må det møde danskerne dér, hvor de er: i en tid, hvor frihed og fleksibilitet er lige så vigtige som fællesskab.