Forstå hvorfor der er kommet flere særaftaler i folkeskolen
7 ud af 10 lærere har oplevet et stigende antal henvendelser om særaftaler i folkeskolen. Hvordan kan det være?
Edith skal drikke 1,5 liter vand om dagen og gerne om morgenen, og Lily skal fritages fra morgensang, mens hun bliver i klassen for at tegne eller hygge sig med en bog.
Sådan lyder to ud af syv eksempler, som DR har fået indsigt i fra folkeskolelærere rundt om i landet.
Flere lærere oplever særaftaler
Antallet af henvendelser i forbindelse med særaftaler i folkeskolen er noget, flere lærere oplever i deres arbejde.
69 procent af lærerne i folkeskolen har oplevet flere henvendelser fra forældre omkring særaftaler til deres børn i de sidste fem år, det viser undersøgelser fra Folkeskolen.dk.
Folkeskolens udfordringer har længe været genstand for debat.
Senest er særaftaler blevet et omdiskuteret emne i debatten om folkeskolens udfordringer.
Minister: Inklusionsloven er en del af forklaringen
Undervisningsminister Magnus Heunicke mener, at vi skal tilbage til 2012 for at finde forklaringen.
”Inklusionsloven har ikke virket. Der var nogle gode hensigter i den, men det har ikke virket”
”Det var uærligt, da man sagde, at der var plads til alle i den danske folkeskole”
Sådan udtalte Magnus Heunicke til et samråd i Folketinget.
Forsker: Flere individuelle hensyn presser lærerne
Forsker Andreas Rasch Christensen giver Heunicke ret i, at der er problemer med inklusionen.
”Han har ret i, at der er en inklusionsproblematik. Det, at man vil og skal inkludere nogen, der har særlige behov, gør, at man ender med at lave nogle særaftaler”
Han mener dog ikke, at Heunicke har ret i, at man prøver at inkludere alle.
”Vi inkluderer ikke flere, end vi gjorde tidligere. Det ved Magnus også godt”
Det er derimod antallet af individuelle hensyn, der overdynger lærerne.
”Der er øjensynligt flere individuelle hensyn, som man ønsker at tage til børn og unge i folkeskolen”
”Det er selvfølgelig også et udtryk for, at der er flere børn og unge, som har en diagnosticeret udfordring”
Mens både undervisningsministeren og Andreas Rasch Christensen fremhæver udfordringer med inklusion, peger andre på forhold uden for klasselokalet.
Pres og kultur driver udviklingen
Skoleleder og tidligere folkeskolelærer gennem 25 år Martin Theis Eriksen peger på, at der ligger et øget pres på eleverne.
“Det er et præstationspres, der over tid er blevet større, så der er flere forældre, som oplever behov for at mindske presset.”
Han påpeger også, at der er opstået en smittende kultur, som normaliserer særaftaler.
“Når man hører, at ens børns klassekammerater har særaftaler, kommer der en forståelse for, at folkeskolerne er et sted, hvor man kan have særaftaler.”
Manglende ressourcer får forældre til at søge særlige løsninger
Formand for organisationen Skole og Forældre, Regitze Spenner Ishøy, peger på manglen på ressourcer som en årsag til, at forældrene henvender sig til skolen i stigende grad.
”Der er rigtig mange forældre derude, som oplever, at der ikke er så mange ressourcer ude i klassen, og det reagerer børnene på. Det vil de selvfølgelig gerne hjælpe deres børn med, og den eneste måde at gøre det på, er at henvende sig til skolen”
Hun peger også på den samfundsmæssige udvikling som en faktor.
”Der er ikke nogen tvivl om, at alle de her forskellige folkeskolereformer, inklusionsloven, kommunale besparelser og skolelukninger har haft en negativ effekt.
”Så det er helt klart en samfundsmæssig- og historisk udvikling som gør, at vi står, hvor vi gør i dag”
Der findes ifølge kilderne ikke én forklaring på udviklingen.
Udfordringer med inklusion, flere individuelle hensyn, et stigende præstationspres og oplevelsen af færre ressourcer i folkeskolen nævnes alle som årsager til udviklingen.
