Forstå hvorfor ultraforarbejdet mad snyder danskerne
Mange danskere kender begrebet ultraforarbejdet, men de færreste ved hvilke madvarer der er det. Det viser en ny undersøgelse fra Fødevarestyrelsen.
Du står i køen i supermarkedet med indkøbskurven fyldt. Nede i kurven ligger en færdiglavet lasagne, en pose chips, Cola og en pakke bacon. Men hvilke af varerne er ultraforarbejdede?
Mange har hørt om, hvad ultraforarbejdet mad er, nemlig 79 procent af de adspurgte i den nyeste rapport “Danskernes madvaner og kendskab til kostrådene-om kost, sundhed og klima” fra Fødevarestyren, som er resultat af en undersøgelse fra november 2025.
Selvom mange dansker har hørt om begrebet, kan det stadig være svært at finde ud af hvilke fødevarer, der er ultraforarbejdede, og hvilke der ikke er. Kun en ud af tre danskere mener, at sodavanden er ultraforarbejdet, otte ud af ti danskere mener at en færdiglavet lasagne er, og syv ud af ti mener at fastfoodburgeren er ultraforarbejdet.
Usikkerheden om ultraforarbejdet mad kan 47-årige Rikke møller Jensen godt genkende;
“Ja, jeg ved hvad ultraforarbejdet mad er, men nogle gange kan jeg blive i tvivl om, hvilke madvarer der er det. Især når jeg kigger ned i min indkøbskurv,” siger Rikke Møller Jensen og peger ned på kurven med mayonaise, kidneybønner og dåsetun.
Er hjemmelavet kage sundere end rugbrød?
Professor ved institut for folkesundhed, Anja Olsen forstår danskernes tvivl.
“Det er slet ikke så mærkeligt, at det giver forvirring for danskerne, det er jo et komplekst ord” siger Anja Olsen.
Desuden er ordet ultraforarbejdet mad også et forholdsvist nyt begreb i Danmark. Det er første gang i 2025, at der bliver spurgt ind til ultraforarbejdet mad i fødevarestyrelsens årlige rapport.
Opfinderen af ordet "ultraforarbejdet" og NOVA-systemet er den brasilianske forsker Carlos Monteiro. NOVA-systemet er et forskningsværktøj til at formidle opdelingen af fødevarer til forskere.
Systemet er ikke skabt til at hjælpe forbrugerne med at handle ind, men at undersøge hvordan forskellige typer fødevarebearbejdning påvirker sundheden.
Grundlæggende handler det ikke om, hvor sund eller usund en fødevare er. Det handler om hvad der er blevet gjort ved den.
En god tommelfingerregel
Huskereglen for Anja Olsen er, at hvis du har en varer i hånden, der har ingredienser i sig, som du ikke ville kunne have skaffet hjemme i dit køkken, så er varen ultraforarbejdet.
Dog er det ikke altid sundere, bare fordi du selv har lavet maden.
“Køber du et rugbrød og bager en kage selv, så bliver kagen ikke automatisk sundere end rugbrødet” fortæller Anja Olsen.
Mange danskere forbinder automatisk ultraforarbejdet mad med usund mad. Men ifølge Anja Olsen er det en misforståelse og vigtigt at skelne mellem de to ting.
“Det ultraforarbejdede rugbrød fra supermarkedet behøver ikke at være decideret usundt, for det er trods alt stadig en basiskost vare. Der er bare tilføjet nogle ting til rugbrødet, som gør det mindre godt for dig, end det hjemmelavede rugbrød ville være.”
Ultraforarbejdning er ikke ligegyldig. Gennem forskning er der fundet en sammenhæng mellem et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer og sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, overvægt og visse kræftformer.
Sådan spotter du det selv
Hvis man vil undgå de ultraforarbejdede produkter er rådet fra Anja Olsen enkelt:
"Vend pakken om".
Indeholder ingredienslisten en lang række af tilsætningsstoffer, så er produktet ultraforarbejdet.
“Man skal vænne sig til at kigge på fødevarerne og læse ingredienslisten,” minder Anja Olsen os danskere om. Tag et kig en ekstra gang på din færdiglavede lasagne, Cola, Chips og bacon, og overvej igen om det er ultraforarbejdet.
