Forstyrrer undervisningen: 14% af alle danske unge drikker energidrik dagligt
Udskolingsleder Mia Rask kan nikke genkendende til konsekvenserne af unges forbrug
En ny nordisk undersøgelse viser, at 14 procent af danske unge mellem 15 og 19 år drikker energidrik dagligt.
I følge Fødevarestyrelsen bør unge mellem 15 og 17 år holde sig maksimalt en halv liter energidrik om ugen.
Konsekvenser for unges skolegang
“Det, der bekymrer mig mest, er, at så mange unge beskriver et forbrug, som de selv føler, de har svært ved at kontrollere. Når en vane begynder at påvirke søvn, velvære eller hverdagsliv, er der grund til at handle”
Det siger Sabina Litens Karlsson, toksikolog og ernæringsekspert ved den svenske fødevaremyndighed Livsmedelsverket, som står bag undersøgelsen.
30 procent af de unge, der drikker energidrik, svarer, at de har følt sig dårlige eller oplevet andre negative helbredseffekter efter at have drukket det. Blandt dem er hjertebanken og søvnproblemer blandt de hyppigste gener.
“Undersøgelsen er et stærkt advarselssignal om, at alt for mange unge er afhængige af energidrikke for at klare deres hverdag. Det kan få alvorlige konsekvenser for unges mentale sundhed og skolegang, siger generalsekretær for Nordisk Ministerråd Karen Ellemann.”
Det kan Mia Rask Hansen, der er udskolingsleder på Nordskolen i Roskilde, genkende. Hun fortæller hvordan hun kan se, at de elever der drikker energidrikke virker mindre oplagte i skolen.
“Som lærer kunne jeg tydeligt se at de elever der indtager energidrikke, virker dårligere til at gå i skole, og lære det der skal læres, når de har drukket en halv liter energidrik.”
Forbud virker
I Danmark findes der ingen lovmæssige bestemmelser mod salg af energidrikke til børn eller unge.
Ifølge Fødevarestyrelsen frarådes det dog, at børn under 15 år drikker energidrikke.
Nordskolen er blandt flere skoler rundt om i landet, der lavet deres egne forbud mod energidrikke, og Mia har et klart indtryk af, at det virker.
Efter Ritzau