Fra politiske løfter til papirsflyvere: Valgtouren rammer Silkeborgs skoler

Samlet for at engagere de unge vælgere – men lykkedes dette?

Fra politiske budskaber til papirsflyvere – kandidaternes flyers fik nyt liv i elevernes hænder.
Offentliggjort

Lige fra ankomsten forsøgte byrådskandidaterne at markere sig over for eleverne – her var alle våben tilladt. Som et ekstra kort i ærmet delte de gratis slik og bolsjer ud til eleverne.

Salen er fyldt med nye, unge førstegangsvælgere. Elever fra College 360 mødes til paneldebat i biblioteket, ved siden af skolen. Dagsordenen blev skabt, med spørgsmål formuleret af en gymnasieklasse. Selve paneldebatten fungerede mest af alt som reklame for partikandidaterne og deres værdier. Det skabte ikke rigtig debat eller konkrete forslag fra kandidaternes side.

Stem med

Silkeborg Kommune er en af de kommuner i Danmark, som har været bedst til at få unge i stemmeboksen, når der er valg. Derfor holder Silkeborg Kommune fast i projektet ”Stem med”. Et demokratiprojekt skabt i samarbejde med KL, til at få flere unge til at engagere sig i kommunalvalget. Målet er, både at for at holde på de unge vælgere og tiltrække nye. ”Stem med” skal give de unge og nye førstegangsvælgere et grundlag, at stemme ud fra. Over 3000 unge får mulighed for at møde Silkeborgs byrådsmedlemmer, på skolen og stille dem spørgsmål, de finder relevante.

Byrådskandidaterne indtager skolerne

Byrådskandidaterne møder eleverne på deres skoler, som et led i kommunens demokratiprojekt ”Stem med”. Kandidaternes ”valgtour” har til formål at møde de unge på skolerne, engagere dem og at give kandidaterne indsigt i de unges dagsorden. Der vil i løbet af paneldebatten være mulighed for at stille spørgsmål til emner, eleverne finder væsentlige. Valgtouren fortsætter og der er paneldebatter d. 11 (SOSU Østjylland) og 13 nov. (Silkeborg gymnasium).

Tomme blikke i salen

Første runde forløb uden et eneste spørgsmål fra eleverne, måske fordi de var nervøse eller blot uoplagte. De manglende spørgsmål var en smule problematisk for paneldebatten, da den var skabt for, at de unge skal på banen. Manges blikke søgte mod gulvet, og de mange flyers blev lavet til papirsflyvere.

Knitrende lyde fra de mange små slikposer fyldte salen i starten af anden runde. Men så begyndte eleverne faktisk at stille spørgsmål. Et spørgsmål lyder: ”Hvis I ved, hvad problemerne er, hvorfor løser I dem så ikke?” – Det havde byrådskandidaterne en smule svært ved at svare på. Debatten begyndte, efterhånden som de unge kom på banen. Men når der var gået omkring en time, er mange af de unge ved at være trætte og uengageret.

Blev målet nået?

Der var stort fremmøde og en masse holdninger. Men blev formålet med at informere og engagere de unge førstegangsvælgere opnået? Det er tvivlsomt, hvis man spørger de unge: ”Jeg har hørt en masse holdninger, men intet konkret” – sagde Oskar på 19 år der studerer på College 360 Silkeborg.Silkeborg har haft bedre held af at holde fast i ungdommen. Kommunen ligger nemlig højere end landsgennemsnittet, når det kommer til de unges valgdeltagelse. 

Eleverne åbne for nye måder at debattere på

Men der er plads til nytænkning, hvis det stod til nogle af de fremmødte elever. En gruppe af tre veninder sagde efter paneldebatten, at det var gentagende at høre alle kandidaternes svar. De manglede også flere spørgsmål fra eleverne – her foreslog de anonymitet, så man ikke skal række hånden op foran så mange mennesker. Fremmødet var stort, men eleverne står åbent for nye formater.

Powered by Labrador CMS