Fra råb i natten til dom i retten: 38-årig dømt for dødstrusler mod ekskæreste
Med en selvsikker facade og rastløs kropsholdning afviste den 38-årige, at truslerne var alvorlige. Retten var uenig og dømte ham skyldig i syv forhold. Han går dog derfra en fri mand, da straffen lægges oven i en allerede eksisterende dom.
d. 21. juli 2023. Klokken var kvart over midnat da en mand råbte op mod en lejlighed, på en gade i Københavns Sydhavns-kvarter. Han råbte efter sin ekskæreste, han truede hende med at slå hende ihjel. Lidt over to år efter skal han for retten i Retten på Frederiksberg torsdag d. 18. september.
Selvsikker attitude møder alvorlige anklager
Da den 38-årig mand træder ind i den skarpt belyste retssal, kaster han blikket hen mod tilskuerrækken. “Kunne I ikke have valgt en anden retssag, mand?”, spørger han og klukker for sig selv. Hans sorte kasket er placeret unaturligt højt på hovedet, han bær sig selv med en selvsikker attitude, der står i skarp kontrast til sagens alvor.
Under fremlæggelsen af anklageskriftet ændrer hans adfærd sig. Han blinker meget længe ad gangen, og hans hoved bevæger sig i hurtige sæt ned og op, som holder han sig selv fra at falde i søvn. Han er tiltalt for i alt elleve forhold. Herunder også besiddelse af stoffer, hån af tjenesteperson og forstyrrelse af offentlig orden. Han tilstår det faktiske forhold, at han har truet sin ekskæreste, men han forsvarer sig med, at det var omgangstonen i deres relation.
Tog trusler alvorligt
Anderledes lyder fortællingen fra ekskæresten, der indtager vidnestolen i den 38-åriges fravær. Hun har fået lov til at til at vidne uden hans fysiske tilstedeværelse, efter en episode i pausen, hvor han blev nærgående. Han følger derfor med over en videoforbindelse.
Tårerne triller let ned ad hendes kinder, da hun skal forklare sig. Alligevel virker hun fatter, når hun fortæller, hvordan den 38-årige sparkede døren ind til hendes forældres opgang. Han råbte op igennem trappeopgangen, at han ville slå hende ihjel. Da han nåede hoveddøren, sparkede han så hårdt på den, at hendes far måtte holde på den anden side af den, mens de ventede på, at politiet ville nå frem, fortæller hun.
Ekskæresten understreger overfor retten, at hun troede på truslerne. “Det er ingen hemmelighed, at jeg er bange for ham”
Giver presset periode skylden
Da den 38-årige igen kommer ind i retten virker han tydeligt agiteret. Han har svært ved at sidde stille, han piller meget ved sin kasket, sætter den gradvist højere og højere op på hovedet, flere gang så højt, at den ryger af. Da han selv får ordet, bliver hans bevægelser med ét mere afdæmpet.
Den 38-årige beskriver årene op til sommeren i 2023 som dårlige. Han blev medlem af grupperingen AK81, en støtteklub til Hell's Angels, og afhængige af stoffet GHB. Han beskriver det overfor retten som en tid, hvor han var presset fra flere sider. Han hiver sin kasket af, for at vise de skaldede plamager han har i hovedbunden, han kalder dem for stresspletter. Ifølge ham, et resultat af den pres han oplevede i perioden.
Hvis han kom hjem efter en bytur, ville hun tit gerne skændes, forklarer han. Noget han ikke selv er ret god til, hvorfor han ikke kan afvise, at han i stedet har truede hende. Men han holder dog fast i, at de var lige gode om det. “Vi fik det værste frem i hinanden”, siger han.
Straffen lagt oven i tidligere dom
I sidste ende finder retten manden skyldig for 7 ud af de 11 forhold. Straffen blev 2 måneders betinget fængsel, der blev lagt oven i en allerede eksisterende dom på 4 måneder. Samt 100 timers samfundstjeneste, der regnes for allerede aftjent, i forbindelse med den tidligere dom. Den 38-årige kunne gå frit fra retten.