Gråd og søvnløse nætter: Omfattende stress blandt lærere har store omkostninger
Når lærere rammes af stress, stopper konsekvenserne ikke ved den enkelte. De mærkes også i folkeskolen og på arbejdsmarkedet
Søvnen forsvandt. Tankerne fortsatte langt efter arbejdsdagens afslutning, og til sidst begyndte tårerne at komme.
"Jeg begyndte at græde meget. Jeg kunne ikke sove om natten. Tankerne kørte hele tiden, og der var uro i kroppen hele tiden," fortæller folkeskolelærer Solvejg Vorre Siems, der i 2023 blev deltidssygemeldt med stress.
Arbejdsbyrden blev for stor
Det var ikke første gang, at Solvejg blev ramt af stress. Også i 2008 blev hun deltidssygemeldt efter en periode med stort arbejdspres.
Selvom symptomerne begyndte at vise sig, gik der tid, før hun reagerede på dem.
"Jeg havde ikke lyst til at være en sag. Jeg havde ikke lyst til at virke ynkelig eller ikke kunne klare mit job," fortæller hun.
For Solvejg var stressen ikke noget, der opstod fra den ene dag til den anden. Arbejdspresset byggede sig gradvist op, indtil det blev for meget.
"Der var simpelthen for mange opgaver," fortæller hun.
Hun oplevede en hverdag, hvor arbejdsopgaverne hobede sig op, og hvor det kunne være svært og uoverskueligt at nå det hele.
"Man føler sig utilstrækkelig," fortæller hun.
Stressen blev ikke kun på arbejdspladsen. Når arbejdsdagen sluttede, var det svært at slippe følelsen af ikke at slå til.
"Jeg kunne jo komme til at græde over at tabe et glas, og det så børnene jo," fortæller hun.
Ifølge Solvejg påvirkede stressen derfor ikke kun hendes arbejde, men også livet derhjemme.
Følelsen af konstant at være bagud blev med tiden en belastning, der udløste hendes sygemelding.
Mens stressen havde store konsekvenser for Solvejg personligt, peger nye tal i en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening på, at problemet også rammer folkeskolen som helhed.
Hver tredje lærer har været sygemeldt
Problemet er langt fra begrænset til enkelte lærere. Ifølge undersøgelsen har lidt over en tredjedel af lærerne på et tidspunkt været sygemeldt med stress, mens lidt over halvdelen føler sig stressede dagligt eller ugentligt. Samtidig anslår undersøgelsen, at stresssygemeldinger hvert år koster folkeskolen omkring 800 lærerårsværk, svarende til en samlet lønværdi på omkring 500 millioner kroner.
Stresssygemeldingerne er samtidig ofte langvarige. Ifølge undersøgelsen var tre ud fire af de lærere, der havde været sygemeldt med stress, sygemeldt i mere end én måned. For 29 procent varede sygemeldingen mere end fire måneder. De lange sygemeldinger er med til at forklare, hvorfor stress kan få så store konsekvenser for både lærerne og folkeskolen.
Det bekymrer Michael Rosholm, professor i arbejdsmarkedsøkonomi ved Aarhus Universitet.
"Det er ikke så meget de 500 millioner. Det er mere det her med, at vi mister 800 folkeskolelærere om året, som ikke er til rådighed. Og det er et kæmpe problem," siger han.
For Michael Rosholm er den største konsekvens ved stress ikke den økonomiske regning, men tabet af arbejdskraft. Når lærere sygemeldes med stress, forsvinder de fra undervisningen, og skolerne må undvære de ressourcer, de ellers ville have bidraget med. Ifølge Rosholm er der derfor meget at vinde ved at forebygge stress blandt lærere.
"Der er et kæmpe potentiale her, og det vil være samfundsøkonomisk en super god forretning," siger han.
Konsekvenser langt ud over sygemeldingen
Hos Kommunernes Landsforening anerkender man, at stress er et alvorligt problem.
"Stress er dybt alvorligt for både den enkelte lærer, eleverne og skolen," skriver Maria Lærke Hansen, kontorchef i Kommunernes Landsforening, i et skriftligt svar.
Kommunernes Landsforening peger på, at stress blandt lærere er et komplekst problem, som kan have mange årsager. Organisationen fremhæver samtidig, at kommunerne arbejder med forebyggende indsatser, herunder fokus på arbejdsmiljø og trivsel på skolerne.
Stress kan også få konsekvenser for lærernes arbejdsliv på længere sigt. Undersøgelsen fra Danmarks Lærerforening viser, at 17 procent af de lærere, der har været sygemeldt med stress, ikke vendte tilbage til den samme arbejdsplads efter sygemeldingen. For nogle lærere bliver sygemeldingen dermed også et vendepunkt i arbejdslivet.
Konsekvenserne af stress stopper heller ikke nødvendigvis, når sygemeldingen er overstået.
En ny rapport fra De Økonomiske Råds formandskab viser, at alvorlig stress kan få konsekvenser længe efter, at symptomerne har lagt sig. Arbejdsmarkedsøkonom Mette Ejrnæs, der har været med til at udarbejde rapporten, peger på, at nogle stressramte helt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.
"Vi finder cirka, at hver tiende, som har været ramt af alvorlig stress, ikke længere er i beskæftigelse," siger hun.
Resultaterne bygger på analyser af personer med alvorlige stressreaktioner. Ifølge Ejrnæs viser forskningen, at konsekvenserne ikke kun kan måles i sygefravær, men også i risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet på længere sigt.
For Ejrnæs er noget af det mest opsigtsvækkende, hvor længe konsekvenserne varer.
"Vi kigger faktisk 12 år efter, og der kan vi stadig se, at der er mange, der ikke længere er i beskæftigelse," siger hun, og peger på, at det ikke kun er den enkelte, som bliver ramt, men at den alvorlige stress kan få betydning for hele arbejdsmarkedet mange år efter den oprindelige sygemelding.