Grin, garn og g-streng: Kvindernes kampdag på museet KØN

Folkevisen ”Roselil” gjalder i cafeen og strømmer ud ad vinduerne. Med grin og smil, stemmer rummets fremmødte i. Omsluttede af duften fra friskbrygget kaffe og højt humør, står mænd og kvinder inde i cafeen på museet KØN i Aarhus. Skulder om skulder samles mennesker på tværs af generationer, for at markere Kvindernes Kampdag.

Ved indgangen bliver hver gæst mødt med et varmt smil og et entusiastisk ”God kampdag!”. Alle er velkomne. Hvert år den 8. marts, inviterer museet KØN til fest og fejring. Udover et tæt pakket program med oplæg, håndværk og musik, bliver gæster inviteret til at reflektere. For nogle handler dagen ikke blot om fest, men også om at skabe et rum, hvor samtaler om feminisme, ligestilling og fællesskab kan udfolde sig på en måde, der sjældent opstår i hverdagen.

En dag til samtale

Ved siden af et bord, hvor garnnøgler flyder til fri afbenyttelse for de kreative sjæler, står Camilla Farver og Laura Olsen tæt sammen og reflekterer over nutidens feminisme. ”Jeg beskæftiger mig meget med køn og feminisme på mit studie. Men det med at tage det med ud i virkeligheden, det synes jeg godt kan være svært,” fortæller Camilla, som studerer litteraturhistorie. De to veninder markerer ikke hvert år med en tur på KØN, men det er en dag, der hvert år indbyder til refleksion. Det er en mulighed for at åbne dørene til samtaler, som vi måske ikke altid tør at tage. I dag er de her for at synge fællessang med andre fejrende. Laura tilføjer ”Lige her føles samtalen let.”

Sangen fylder cafeen med mere end blot toner. Det er en forbindelse til fortiden, og de kvinder, som har sunget samme sange. Et fællesskab. Grupperingerne opløses i rummet, og nu synges der personlige vers i kor. Latter og hujen spredes, da en mand med et glimt i øjet, synger om sin g-strenge.

Præget af historie

Museet KØN danner rammen for refleksion og læring, og inviterer til de store samtaler. Med udstillinger, der trækker tråde mellem fortid og nutid, bliver gæsterne suget ind i historiens vingesus. På øverste etage finder man et sammenklemt, rødt lokale. Her fylder billeder og bannere fra Rødstrømpebevægelsen. Vidnesbyrd om en tid, hvor aktivismen buldrede i gaderne. Fortsætter man videre, på de lyse gangarealer, mødes man af interaktive udstillinger. Udstillingerne er båret af interaktion fra gæsterne, hvilket skaber samtalerne, der foregår på gangen. 

To veninder koncentrerer sig om at nedskrive slagord på skilte, mens engageret smil glider over deres ansigt. Skilte, der forestiller dem fra Rødstømpebevægelsen. I den gamle byrådssal står en mand med sin datter og læser om demokratihistoriens indvirkning på ligestilling. Her er der stille.

Fremtid og nytænkning

Museet inviterer gæsterne til at fortælle deres egne fortællinger, i håbet for nytænkning og debat. Der skal netop også være plads til at tænke på fremtiden. Sangene er et symbol på en tid, hvor udvikling og fremskridt for feminisme krævede vedholdenhed og sammenhold. Det er det fortsat i dag. I udstillingen ”Køn Rederlighed” udforskes nutidens mangfoldighed inden for køn og seksuel orientering. Dette giver mulighed for at kunne spejle sig i andres fortællinger, men også finde et fællesskab i usikkerheder eller en undren, man kan have. Laura kigger for en stund ud i luften. Hun retter sig op, og fortæller, ”det er væsentligt at vi har nogle stærke stemmer og organisationer, som vi kan støtte os op ad. Der skal være mulighed for at alle med et feminint tilhørsforhold kan indgå i trygge miljøer. Feminisme skal omfavne alle.”

Pludselig bliver samtalen afbrudt af latter, klapsalver og stemmer, som strømmer som en bølge i cafeen. Det sidste vers er sunget. Enkelte nynner videre. Kaffekopper tømmes, men de ivrige samtaler fortsættes. Museet KØN har skabt et rum, hvor fortid og nutid forenes, og samtalerne om fremtiden næres. En dag fyldt med nostalgi, kampånd og håb for fremtiden.