Håb, lys og en rapper i rappel

På Rosenkrantzgade foran Svalegangen begynder menneskemængden at samle sig. Ved teatret står publikum tæt. De forreste har fundet pladser helt nede ved dets indgang, mens andre stopper op langs Rosenkrantzgade for at se, hvad der skal til at ske.

Det er United Change, der sammen med Svalegangen står bag aftenens forestilling.

På den anden side ligger Flintstones Bar. Stemmer, latter og musik flyder ud på gaden og blander sig med lyden fra de musikere, der sidder i de blåbelyste vinduer på Svalegangen. Publikum venter spændt.

Tre kvinder står blandt publikum. De har været til United Change tidligere år og er kommet med en forventning om noget, der kan mærkes.

”Vi var her for to år siden,” siger de. Sidste gang husker de lys, lyd og action.

De fortæller at de er kommet tilbage for at se, hvad United Change har fundet på denne gang. Men ingen af dem havde regnet med, at aftenens sidste indslag skulle være en rapper, der kom ned ad bygningen.

Showstart

”Let's start this amazing show.” Og lyset bliver dæmpet.

En kvindestemme synger publikum ind, og bygningens facade forvandles langsomt. Lysprojektioner bevæger sig over murene, og mennesker dukker op på facaden. De går hen over bygningen, som om den er blevet til en gigantisk skærm.

På bare en halv time skifter Svalegangens facade karakter igen og igen.

En kvinde iført et blå strutskørt kommer til syne i et vindue. Klassisk musik spiller fra de andre vinduer, imens hun kravler ud og danser hen over bygningen. Hendes bevægelser er langsomme og næsten i slowmotion, og et øjeblik er det svært at afgøre, om hun faktisk bevæger sig eller blot er en del af projektionen.

Lys, musik og tekst afløser hinanden. Citater og digte dukker op på facaden, indtil ordene ”Håb er solskin” lyser mod tilskuerne. 

Rundt omkring står publikum stille og kigger op. Nogle filmer med deres telefoner. Andre læner sig tilbage for at få hele bygningen med. Gaden, bygningen, musikken og publikum smelter sammen i forestillingens sidste minutter.

Rapper i rappel

Et par meter over publikum dukker Jokke op. Hovederne løftes næsten samtidig. Telefonerne kommer frem.

Rapperen begynder sin vej ned langs facaden, ikke på en scene, men i en rappel fra et af de øverste vinduer. Han ser ikke bange ud, men smiler, mens han bevæger sig ned mod publikum. Musikken tager til.

Den Aarhusianske rapper lander på Svalegangens facadeskilt, og begynder at tiltale publikum.

"Der er no way, at vi fucker op", rapper han ind i mikrofonen.

Pludseligt er den stille, melodiske forestilling forvandlet til noget andet. Orkestret er væk. I stedet fylder bassen gaden, og publikum råber tilbage.

”Vi er nok det ældste publikum, han nogensinde har haft.” fortæller de tre kvinder med et smil. De kendte ikke til Jokke før han faldt ned foran Svalegangen.

Forestillingen slutter med en klapsalve fra publikum. Nogen hujer, mens andre pifter.

På Svalegangens facade er lysene slukket igen. Publikum forsvinder ned ad Rosenkrantzgade, og musikken fra Flintstones Bar overtager gaden. Forestillingen er slut.