Hænger politik og tillid sammen?
Tilliden til de største danske medier er høj, men varierer efter brugernes politiske standpunkt. Information er et af de medier, der scorer højst på de venstreorienterede brugers tillid. For Laust Hønholt Nissen er der særligt én ting, der gør sig gældende, bag tilliden til det han læser.
Information er det medie der scorer højst på tilliden hos venstreorienterede mediebrugere, næst efter public servicemedierne TV2 Regionerne, TV2 Nyhederne og DR Nyheder.
Det viser rapporten Danskernes brug af nyhedsmedier 2026 fra Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet.
”Et tillidsfuldt medie skal ikke nødvendigvis være noget jeg er politisk enig med. Det er nogen der er ærlige om, hvor de kommer fra,” Lyder det fra Laust Hønholt Nissen.
Han er 21 år og medlem af Rød-Grøn Ungdom.
”Man kan ikke have tillid, hvis man ikke ved, hvor interesserne er, jeg synes ikke man kan separere dem”
For at opbygge tillid og forståelse for de politiske synsvinkler, medierne skriver ud fra, mener Laust Hønholt, at man som læser bør spørge sig selv:
”Hvem er det, der fortæller historien? Hvorfor har de lyst til at fortælle det? Hvor kommer det fra? Hvis man er farveblind, så kan man ikke se farverne”
Information er det medie, hvor forskellen i tilliden hos hhv. de venstreorienterede og højreorienterede mediebrugere er størst.
”Det emne der altid interesserer mig mest, er klima. Det er emner som jeg også føler bliver dækket på Information, men mediet behøver ikke at falde det ene sted politisk,” siger Laust Hønholt Nissen.
En anden del af rapporten viser, at begge politiske fløje har stor tillid til de største danske medier.
De største forskelle på tillid hos venstre- og højreorienterede brugere ses først, når vi kigger på brugernes tillid til hvert enkelt nyhedsmedie.