Halvdelen af danskerne bekymrer sig om falske nyheder på nettet
I ny rapport, udarbejdet af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet, står det klart, at danskerne i højere grad er i tvivl om sandheden af de nyheder, de møder på nettet
Andelen af danskere, der bekymre sig om fake news, er stigende - selv om Danmark ligger lavest på listen blandt de medvirkende lande i undersøgelsen.
I 2026 svarer 49 procent, at de er “meget enige” eller “ret enige” i udsagnet:
”Når det handler om nyheder på nettet, er jeg bekymret omkring, hvad der er sandt, og hvad der er fake.”
Det er en stigning på 6 procent siden 2025.
Morten Boysen på 50 år, er en af de danskere, der også bekymrer sig om udviklingen af fake news. En del af bekymringen stammer, i følge Morten Boysen, i det hurtigt skiftende indhold på internettet:
“Man scroller bare videre til næste nyhed. Og så den næste overskrift. Men man går ikke rigtig så meget i dybden med det.”
Især nyheder man støder på, på sociale medier, vækker grund til eftertanke hos Morten.
"Jeg tager det altid med et gran salt næsten uanset hvad.”
Også når det kommer til sine børn, sørger hanfor at være opmærksom:
“Nu har jeg børn, og med dem er jeg også opmærksom på, at de er meget kritiske med det de ser, og især på de her sociale medier, som de er blevet bombarderet med hele tiden."
Positiv Udvikling
På en positiv note svarer størstedelen, at de trykker videre til de oprindelige links, når de ser nyheder på søgemaskiner, AI-chatbots og sociale medier. Morten fortæller også, at han klikker videre for at være sikker:
“De der stikord i en artikel kan jeg gå ind og søge på Google, og så se hvad der kommer frem”
Omkring en tredjedel svarer, at de klikker videre fordi de ønsker at få bekræftet, at nyheden var korrekt. Det tegner generelt et billede af, at man forsøger at afkræfte evt mistanke om fake news.
Men hvilken retning er vi på vej i? Morten kommer med et bud:
“Jeg tror det der fake news, det kører i bedste velgående. Det er den der gode gamle med, at en fjer bliver til flere høns.”