Hannibal faldt over vildledende overskrifter: Ny rapport viser lav tillid hos unge

23-årig får mange nyheder gennem sociale medier, men er skeptisk over for, hvad han læser derigennem

Hannibal Nørgård Petersen læser til daglig matematik på Aarhus Universitet. Han oplever, at overskrifter på sociale medier får ham til at tro på andet end sandheden.
Offentliggjort

Ny rapport ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2026” udarbejdet af Roskilde Universitet viser, at tilliden hos de yngre er lavere end hos de ældre.

Rapporten viser at tilliden hos de unge ligger på 47 procent på nyheder generelt, mens vi hos den ældre målgruppe ser en højere tillid på 59 procent.

Hvis man kigger nærmere på tallene, ser man tilliden stadig er under gennemsnittet på både nyheder folk selv vælger, samt på generelle nyheder.

Tallene i rapporten er blevet målt på forskellige måder, og er bl.a. også blevet målt på, hvilket parti man støtter. Borgere med enten mistillid eller mindre tillid er dem, der politisk set placerer sig til højre for midten eller til venstre for midten.

 

“Hvad er det for en overskrift? Det er en helt crazy måde at skrive på”

forklarer 23-årige Hannibal Nørgård Petersen.

Han er flere gange stødt på misledende overskrifter, der gør, at han tror på noget, som egentlig ikke er sandt.

Han fortæller, at man hurtigt kan falde over forskellige overskrifter på sociale medier, som formuleres på en måde, hvor man ikke forstår konteksten medmindre man klikker ind på artiklen.

Powered by Labrador CMS