Har drømmen om at eje en bolig lukket sine øjne i Aarhus?

Omtrent hver tredje i Aarhus kommune ejer en bolig. Det er markant lavere end gennemsnittet på landsplan. Er drømmen om at eje en bolig slukket helt, eller er der flere nuancer?

illustration i Canva, Matilde Winnerskjold
Offentliggjort

Hvis du bor i landets anden, største kommune, er der stor chance for, at du ikke ejer en bolig. Her er andelen af husstande, der bor i ejede boliger, mindre end gennemsnittet for alle landets kommuner. Men det er ikke nødvendigvis skrevet i mursten, at du ikke skal eje en bolig i Aarhus.

Hver syvende dansker drømmer om ejerboligen 

Ifølge en undersøgelse fra Realdania er det kun 48 procent af danskere der ejer en bolig. Selvom 74 procent ville foretrække at eje en bolig, ifølge en undersøgelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening. 

Hvis man ser på, hvor mange boliger der reelt bebos af en ejer i landets kommuner, set i forhold til kommunens samlede antal husstande, er gennemsnittet 54,05 procent. 

Dette tal er væsentligt lavere i Aarhus – her er tallet 35,1 procent. Aarhus placerer sig herved i bunden, på plads 94 ud af 98 kommuner.

Aarhus er ud fra disse tal, altså ikke en særlig god kommune at bo i, hvis man drømmer om at eje en bolig.

Nuancer

Spørger man Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, er virkeligheden langt mere nuanceret end som så. Her spiller et begreb som urbanisering en rolle. 

Han udtaler således om urbaniseringen i Aarhus: 

“Det gælder for Aarhus som for de største byer i Danmark; de nyder godt af urbanisering, fordi der er en positiv befolkningsudvikling. Og den er mere afdæmpet i Aarhus end i København.”

Unge, studerende præger tallene 

Han forklarer den lave procent af ejede boliger i Aarhus med det faktum, at Aarhus har en lav gennemsnitsalder.

Ifølge Aarhus Kommunes politiske boliganalyse fra 2025 har Aarhus en gennemsnitsalder på 38 år, hvilket er fire år yngre end hele landets gennemsnit.

Den unge befolkning kommer ifølge Curt Liliegreen til udtryk i boligmarkedet, da mange af dem, der trækker gennemsnitsalderen ned, er studerende. 

”Det sætter et naturligt pres på mindre og mere betalbare boliger.” 

De studerende er også en stor del af den førnævnte urbanisering. Han forklarer, at mange af de studerende flytter fra byen, når de vil købe et hus og stifte familie. Her udtaler han:

“Og så er der andre, der flytter fra de store kommuner til billigere kommuner. Alle store byer i Danmark har en nettoudflytning af børnefamilier.” 

Nettoudflytning er den samlede udflytning fra byen modregnet tilflytningen.

“Nogen skal jo eje de boliger” 

Curt Lilligreen vil gerne passe på med, at man ser sig blind på, hvad man umiddelbart kan tro, er en negativ tendens. Han maner til ro over boligsituationen i Aarhus: 

“Man skal passe på at man ikke hidser sig op af stemningen af at, ‘ej hvor er det blevet dyrt, og vi kommer aldrig nogensinde til at blive ejere,’ fordi nogen skal jo eje de boliger.” 

Altså kan det være, man skal forsøge at se nuancerne af den givne situation. For selvom der bor mange i Aarhus kommune, og det kun er 35,1 procent af de husstande, der bebos af ejere, er det ikke nødvendigvis negativt.

Powered by Labrador CMS