Naturen
Herbergerne er systemets venteværelse: Vejen til en bolig er lang for hjemløse
Hjemløse i Københavns Kommune venter i gennemsnit 384 dage, fra de er blevet godkendt til en bolig, til de kan flytte ind. Selvom man ved, at boliger er løsningen på hjemløshed, er der lange udsigter til at Københavns Kommune kan komme problemet til livs.
”Det er ikke et sted, hvor man føler sig hjemme,” fortæller Klaus Krag.
Klaus Krag vågner hver morgen til lyden af smækkende døre og værtshusstemning. Han bor på et herberg, men drømmer om at kunne bo i en bolig, som han kan kalde et hjem. Efter fire år på herberg, er han for nylig blevet indstillet til en bolig af kommunen. En glædelig nyhed, men nu venter uvisheden, for hvornår får han sin bolig?
En tilgang som virker
I Danmark har man siden 2009 brugt Housing First-tilgangen mod hjemløshed, som baserer sig på opfattelsen af en bolig som en menneskeret.
Ifølge forskning fra forsknings- og analysecenteret VIVE, er det første og vigtigste ved tilgangen at stabilisere den hjemløses boligforhold og ved at tilbyde dem en selvstændig bolig.
Forskning peger på, at det er en metode, der har stor succes med at hjælpe udsatte borgere ud af hjemløshed. Dog er antallet af hjemløse i Danmark steget siden implementeringen af Housing First. Lars Benjaminsen, der er førende forsker på området hos VIVE, forklarer:
”Der er god evidens for, at Housing First virker godt for mange udsatte borgere, men der er et godt stykke vej ude i kommunerne til, at de kan følge denne her tilgang.”
Lars Benjaminsen forklarer, at kommunerne oplever udfordringer med at leve op til Housing First, da det kræver et meget højere antal almene boliger, end kommunerne har til rådighed.
En undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2021 viser at 7 ud af 10, som bor på herberg, er parate til at flytte i en selvstændig bolig, og egentlig bare venter på at få anvist en af kommunen.
I Københavns Kommune er boligmanglen værst. Her viser tal, at en borger i gennemsnit venter 384 dage, fra de er blevet indstillet til en bolig, til de kan flytte ind.
Herberg som alternativ
Den lange ventetid kan have konsekvenser for borgeren, og kan betyde, at en god udvikling stagnerer, og i værste fald betyder ventetiden, at borgeren får det væsentligt dårligere, peger undersøgelsen fra 2021 på.
Klaus Krag har samme oplevelse:
“Når man er hjemløs i for lang tid, så mener jeg, at man tager psykisk skade af det. Det fører til mere udsathed, og det er et problem.”
At have en borger boende på herberg koster kommunen en daglig takst. Blandt Københavns Kommunes fem mest brugte herberger er gennemsnitstaksten 1.376 kroner i døgnet.
Det betyder, at på de 384 dage det i gennemsnit tager Københavns Kommune at anvise en bolig til en borger, bruger kommunen knap 530.000 skattekroner på at finansiere borgerens herbergsplads.
Nyt byggeri er for dyrt
Ifølge Lars Benjaminsen er manglen på almene boliger en central årsag til Københavns Kommunes udfordringer med at leve op til Housing First:
“Det er en stor udfordring, at det almene boligbyggeri nærmest er gået i stå, blandt andet på grund af høje bygge- og grundpriser.”
Lars Benjaminsen peger på, at det også er vigtigt, at boligen som borgeren bliver tilbudt, er indenfor borgerens betalingsevne. Som hjemløs er man ofte på overførselsindkomst og kan ikke betale de høje huslejer, der er i København.
Og det nye, der bliver bygget i byen, overstiger mange hjemløses betalingsevne.
”Der er lang ventetid på at få en bolig, som de her borgere kan betale. Der er brug for flere betalbare boliger,” forklarer Lars Benjaminsen.
Smørret skal skrabes
Københavns Kommunes Socialudvalg har afskaffelse af hjemløshed som et af deres fire indsatsområder for perioden 2023 til 2025. Medlem af udvalget for Enhedslisten, Charlotte Lund, fortæller, at de ser boligmanglen som en af de væsentligste udfordringer, når det kommer til hjemløshed:
”Vi kæmper for, at der er en portion af meget billige boliger, som skal stå til rådighed for den her gruppe mennesker, der skal have en meget lav husleje. De boliger er bare svære at skaffe, når vi ikke selv kan bygge dem.”
Charlotte Lund mener også, at det også kommer an på at prioritere pengene i kommunen, hvis man vil problemet til livs:
”Socialområdet har været opfattet som et andenrangsområde. Og helt generelt bliver det bare ikke prioriteret særlig højt. Hvis der kommer flere skolebørn til en by, så får vi flere penge til det. Men hvis der kommer flere hjemløse, får vi ikke flere penge til det. Smørret skal skrabes.”
Klaus Krag skal igen i nat sove i en seng, der ikke er hans, på et værelse, der ikke er et hjem, væbnet med tålmodighed og drømmende om at kunne skabe et hjem.
