Højeste niveau i fem år: Kvote 2-ansøgere stiger

Med de højeste kvote 2‑tal i fem år og en markant vækst på velfærdsuddannelserne strømmer flere unge nu mod fag, hvor menneskeliv mærkes helt tæt på.

Sammenhold på uddannelserne
Offentliggjort

Interessen for socialrådgiverfaget blandt kvote 2-ansøgere buldrer frem, og den rammer ikke kun i hovedstaden. I både Aarhus og Holstebro bliver der skubbet stole ud og gjort plads i auditorierne, efter at VIA i år har fået et markant ryk i ansøgningerne.

ANSØGERTAL

Søndag den 15. marts var der deadline for ansøgning til kvote 2-optagelse på de videregående uddannelser. 57.244 personer har i år søgt om optagelse, fortæller opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

  • Samlet vækst hos VIA: I år har 649 personer søgt ind på socialrådgiveruddannelsen hos VIA mod 547 sidste år. Det er en samlet stigning på 18,6 %. 

  • Byen (Aarhus): På campus i Aarhus er antallet af ansøgere steget med 14,9 % (fra 368 til 423 ansøgere). 

  • Provinsen (Holstebro): I Holstebro er stigningen på 8,1 % (fra 62 til 67 ansøgere). 

  • Online-boomet: Den største procentvise fremgang ses på online-uddannelsen i Aarhus, som er steget med hele 35,9 % (fra 117 til 159 ansøgere). 

  • Det nationale billede: På landsplan har 1.428 personer søgt socialrådgiveruddannelsen via kvote 2, hvilket er det højeste antal siden 2022. 

Hvis man spørger uddannelsesdekan ved VIA University, Lene Mosegaard Søbjerg, er det ikke bare en tilfældig forårsbølge, men et tegn på, at de unge er drevet af mere end studievalg og storbyliv. De vil helt konkret “gøre en forskel for børnene, de udsatte, dem der mangler en hånd at holde i".

Søbjerg kalder udviklingen “superdejlig”, og hun lægger ikke skjul på sin begejstring over, at selv Holstebro, som ellers ofte kæmper i modvind, nu er i fremgang. Her handler det ikke om held, men om et stærkt campusmiljø, en kommende uddannelsesreform og en voksende lyst til at vælge fag og fællesskab frem for postnummer. 

Udover Holstebro har flere områder udenfor storbyerne oplevet stigning i kvote 2-ansøgere. SDU melder om stigning på 24% i Kolding og 87% i Esbjerg, mens Vejle for første gang tager imod ansøgere, hvor man har modtaget 1718. 

De unges egoisme er en myte 

Søbjerg tror, at udviklingen skyldes, at ansøgerne gerne vil hjælpe de udsatte. “Vi hører tit om de unges egoisme, men det ser vi slet ikke hos vores studerende. De vil virkelig gerne hjælpe”, fortæller hun.

Potentialet for flere uddannede er kærkomment for socialrådgiverfaget. I seneste undersøgelse for Danske Professionshøjskoler vurderede, at man i 2030 vil mangle mellem 3.500 og 5.000 socialrådgivere. “I praksis er brug for dygtige socialrådgivere”, fortæller Søbjerg. 

Efter Ritzau. 

Powered by Labrador CMS