Hvordan skal fremtidens herberger styres?
Nye afvisningstal indgår nu i debatten om kommunernes planer for at styre kapaciteten på området og begrænse udgifterne til herbergspladser.
Henvendelserne kommer over telefonen. En borger ringer til herberget Kollegiet på Gammel Køge Landevej og spørger, om der er en ledig plads. Er der ikke det, bliver borgeren skrevet op og henvist til andre herberger i nærheden. Kollegiet er altid fuldt belagt.
Det er medarbejderne, der tager telefonen, men det er forstander Kåre Skarsholm, der i sidste ende beslutter, hvem der kan få en plads. Derfor hører han også, hvordan et nej bliver modtaget.
“Nogle bliver selvsagt frustrerede og kan godt finde på at skælde medarbejderne ud. Og nogle resignerer bare, fordi nu er det tredje sted, de ringer til, og der er heller ikke plads.”
Herberget siger til folk, at de er velkomne til at ringe igen. Det er de mest pressede, der gør det.
Hvert opkald kan ende som en afvisning i en ny statistik. For første gang har Danmarks Statistik talt, hvor mange gange borgere bliver afvist på landets herberger og forsorgshjem. Tallene kommer midt i en politisk debat om, hvem der skal bestemme, hvor mange pladser der skal være.
Danmarks statistik
Der var 24.400 gange i 2025, hvor en borger henvendte sig til et herberg eller forsorgshjem for at få en plads og blev afvist. Det viser en ny statistik fra Danmarks Statistik, som for første gang opgør antallet af afviste henvendelser på området.
I 15.100 af tilfældene var borgeren både i målgruppen for det konkrete herberg og for et ophold efter servicelovens § 110. Alligevel blev de afvist, fordi der ikke var en ledig plads. Det svarer til omkring 62 procent af alle afvisninger.
Tallene kommer på et tidspunkt, hvor der skal tages stilling til, hvordan antallet af herbergspladser skal styres fremover. Ifølge regeringens lovprogram forventes et lovforslag om blandt andet krav om driftsaftaler for ikke-offentlige herberger og et loft over taksterne, som er det maksimale beløb en plads kan koste, at blive fremsat behandlet i 2027
Hos Selveje Danmark, der er brancheforening for selvejende non-profit velfærdstilbud, herunder mange herberger, vækker afvisningstallene bekymring.
"Det er et for stort tal, og derfor bliver jeg også bekymret. Jeg tror, at hvis man laver kapacitetsstyring, så får vi færre herbergspladser, end vi har nu. Og så kan jeg godt være nervøs for, at endnu flere bliver afvist fra et herberg.
Sådan siger Louise Dybdal, der er fagchef i Selveje Danmark.
Ubekendte i statistikken
Der er dog flere ubekendte faktorer i statistikken. Den tæller henvendelser og ikke personer, og den samme person kan derfor være afvist flere gange i løbet af året. Derfor skal man forholde sig nuanceret til statistikken. Man ved eksempelvis ikke med sikkerhed, hvad der sker med borgerne efter de er blevet afvist.
Man ved, at på landsplan blev borgeren i 43 procent af afvisningerne henvist til et andet herberg eller forsorgshjem og i 11 procent til en natcafé eller varmestue, mens borgeren i yderligere 11 procent selv takkede nej til at blive henvist. I 30 procent har herberget svaret ”Andet”, hvilket kan dække over, at borgeren slet ikke er blevet henvist videre. Det kan dog også være de blev optaget et andet sted.
Topstyring af herbergspladser
Lovforslaget bygger på en aftale mellem regeringen og KL. I dag gælder et selvmøderprincip, som betyder, at borgeren selv kan henvende sig på et herberg, og at det er herberget, der vurderer, om borgeren er i målgruppen. Samtidig har private aktører haft fri etableringsret. Kommunerne betaler regningen, men har ifølge KL ikke reel mulighed for at styre udgifterne.
Analyser viser at siden 2018 er udgifterne til herberger og forsorgshjem steget fra 1.200 mio. kr. til 1.652 mio. kr. i 2024. (pl-2026), og at den stigende kapacitet i sig selv er medvirkende til at drive udgifterne. Derfor skal kommunerne fremover fastsætte, hvor mange herbergspladser der er behov for, mens private pladser skal sendes i udbud. Her bliver prisen det afgørende kriterium, hvilket skal sikre billigere pladser og give kommunerne bedre kontrol med udgifterne.
Hvordan kapaciteten har udviklet sig, afhænger dog af, hvilken periode og hvilke pladser man kigger på. Analyser viser, at antallet af private pladser steget med 71 procent fra 2015 til 2025. Selveje Danmarks opgørelse fra Tilbudsportalen viser, at den samlede § 110-kapacitet var 3.011 pladser i 2021 og 2.804 i 2025, mens de kommercielle pladser i samme periode gik fra 351 til 477.
Det bliver kommunerne i de fem kommunekontaktråd, KKR, der skal fastsætte behovet for pladser i hver region, mens SKI står for udbuddet. Aftalerne løber i seks år, og borgerne kan fortsat selv henvende sig på et herberg. Ifølge KL kan antallet af pladser sættes ned, i takt med at antallet af hjemløse falder.
Centerchef i Center for akut indsats og brobygning Aarhus Kommune, Jakob May, er tilhænger af det KL har gang i.
"I forhold til udbudsdelen, så er der jo ingen tvivl om, at det vil betyde noget, at man i regioner og kommuner får mulighed for at tage stilling til, hvor mange pladser vi egentlig skal have. Jeg står meget på mål for det der er gang i. Jeg synes det gode forslag."
Mens Jakob May glædes over det, mener Louise Dybdal dog ikke, at man ved nok om området til at fastlægge antallet af pladser.
”Det kan godt være man får standset udgiftsstigningen på området på den korte bane. Men vi er bekymrede for, at der sker en afspecialisering af området og at mange mennesker ikke får den hjælp, de har brug for. Det kan i sidste ende blive dyrt. ”