”Hyggebold på højt plan” samler fællesskab
På Riisvangen Stadion mødes unge og gamle til fodbold, fællesskab og festlig stemning – hvor jagthornet, tilråbene og Hjørnebanden skaber rammerne for gode oplevelser med plads til alle.
En ældre herre sætter jagthornet til læben og trutter, da spillerne går på banen. ”Reserveret til hjørnebanden”, står der på en lap papir, der er tapet fast til bænken. Gule og sorte flag flagrer i vinden. De sidder i de borede huller i bænken, der er malet i samme farve. Hjørnebanden er blandt de inkarnerede Aarhus Fremad-fans – og så holder de til ved banens ene hjørne, for at se Aarhus Fremad spille.
”Aarhus Fremad handler om meget mere end bare fodbold, vi er et fællesskab, hvor der er plads til alle”, fortæller Nicolai Astrup, der har været en del af Aarhus Fremad siden barndommen. Først som spiller og nu som fan. Nicolais sidemakker viser et sløret billede fra sin telefon, hvor de to sidder i Aarhus Fremad-trøjer. De er ti år gamle. 42 år senere er fodboldstøvlerne byttet ud med kondisko, og børnetrøjerne er blevet til en størrelse large. Nicolai tager en tår af sin øl, da han prøver at huske tilbage på, hvor længe Hjørnebanden har eksisteret. En gråhåret kvinde indskyder, at det i hvert fald er tredive år.
Hyggebold på højt plan
På bakken nær det ene mål, hvor solen kaster sine sidste stråler, blandes lugten af cigaretrøg og grillede pølser på Riisvangen Stadion. Et stadion mellem villaveje, der er omkransede af høje hække og metalporte ved indgangene. Vagterne med skrigorange veste tjekker taskerne, der er fyldt med bøger og computere. Bakken er fyldt med unge mennesker, der sidder med en øl i hånden, og selvom det er onsdag eftermiddag, hører det til fodbold på Riisvangen. Forelæsninger, lektier og eksamen fylder i samtalerne. ”Det er hyggebold på højt plan. Der er gratis adgang for studerende - og billige øl” fortæller Nicolai om den stigende interesse for at se Aarhus Fremad spille.
Aarhus Fremad spiller i landets anden bedste række – 1. division. I dag spilles der kamp i pokalturneringen. En turnering der har givet anledning til mange store oplevelser. Tilbage i 2022 formåede Aarhus Fremad at sende superligaholdet Brøndby ud af pokalturneringen med en 4-0 sejr.
Da udeholdet, Hobro, scorer til 1-0 bliver der kort stille på bakken og bænkene, hvor Hjørnebanden holder til. En gruppe unge mænd på bakken bryder stilheden med høj jubel. Hovederne drejes mod de unge mænd, men ingen siger noget, og snakken fortsætter. Da bolden sparkes i gang igen, følger lyden af jagthornet, og samtalerne fortsætter, hvor de slap.
Tilråb og trommer
”Yellow and black, attack, attack, attack”, lyder det til højre for Hjørnebandens bænke. Nogle spredte klapsalver lyder, da hjemmeholdet får testet udeholdets målmand for første gang, der må skubbe bolden udover baglinjen. ”Der hjørne, der hjørne, der hjørne, hjørne, hjørne” lyder det fra Nicolai og selskabet, der er ude at takt med grupperingen til højre.
En tromme dunker langsomt oppe fra den sorte tribunes øverste hjørne. Den bliver til taktvise hurtigere slag idet bolden sparkes indover ude fra hjørneflaget. Drengen med trommestikkerne er akkompagneret med to jævnaldrende, der står og vifter sort-gule flag i ottetaller. Ved siden af dem står skoletasker op ad det ene hjørne. De er ikke del af Hjørnebanden, men bidrager til den gode stemning.
”Her er der plads til alle. Også ved vores bænke”, siger Nicolai og peger på en bænk, hvor der står ”Hjørnebanden” i sort maling. En gruppe har fået lov at bruge bænken i dag, da Hjørnebanden ikke er fuldtallig. Han understreger også, at alle er velkomne til at sætte sig hos Hjørnebanden.
Underholdning før og under pausen
En kollektiv jubel finder sin vej til Riisvangen, da et hårdt spark sniger sig op i det ene målhjørne udenfor målmandens rækkevidde. Køen til pølser vender hurtigt hovedet for at kigge mellem menneskemængden, der spærrer udsynet. De er gået glip af målet, men vender hurtigt tilbage for at følge den langsomt bevægende slange, der bliver længere, som kampens pausefløjt kommer nærmere.
I pausen glider sprinklerne op mellem græsstråene, og Nicolai rejser sig tilfreds sammen med resten af selskabet. En vandstråle nærmer sig hjørnet, og gennemvæder en mand nærmest banen, der ligger hånden over pølsebakken og skynder sig væk. Han nåede det ikke. Der spreder sig en latter på bakken, men også en ærgrelse på mandens vegne, der nu har oplevet et regnvejr på en skyfri himmel. Hjørnebanden har tydeligvis oplevet det før.
Plads til alle
Flere tilskuere lyner deres jakker op, da solen forsvinder langsomt bag hækken. I midten af anden halvleg kommer hjemmeholdet bagud, og denne gang er ærgrelsen kort. Samtalerne er kun stoppet af den obligatoriske tår i ny og næ. Jagthornet og tilråbende bliver intensiveret, som chancerne og hjørnesparkene fra hjemmeholdet øges.
”Det er kun fedt, at der kommer flere tilskuere herude. Alle kan komme”, fortæller Nicolai med blikket stift rettet mod banen. Den konstante snak blandt de 1200 fremmødte tilskuerne svinder ind, da hjemmeholdets pres efter en udligning intensiveres i de døende minutter.
Tidligere håbede klubben at runde 1000 tilskuere til de store kampe, men en artikel fra DR fortæller, at der i 2024 var et gennemsnit på 1400 tilskuere til Aarhus Fremad kampe. Til trods for at billetterne tidligere var gratis for alle, er det nu kun børn og studerende, der kan komme gratis ind.
Det skal nok gå
Den kommer dog aldrig. Børn, unge og forældre forlader langsomt stadion på den efterhånden kolde aften. De smiler og krammer hinanden farvel, mens nogle lægger armene om de små skuldre for at gå hjem til de omkringliggende villaveje. Der venter en ny kamp i weekenden. En ny fælles oplevelse.
Jagthornet har spillet sin sidste lyd, men over hækken kommer der taktvise stemmer, ”det skal nok gå, det skal nok gå!”.
